Sessionsbekendtgørelsen § 20

Bekendtgørelse om Forsvarets Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv..

Bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar 2017

I medfør af § 2, stk. 2

, § 4, stk. 3 , § 7, stk. 1 , § 13, stk. 1 , 2 og 5 , § 14, stk. 2 , § 17 , § 19 , § 25, stk. 1 , § 33 og § 36, stk. 2, i værnepligtsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, fastsættes:

§ 20

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En straffet værnepligtig har ret til at få behandlet en sag om udelukkelse fra værnepligtstjeneste på grund af en straffesag, jf. værnepligtslovens § 4

, i forbindelse med den ordinære sessionsbehandling, jf. dog stk. 2 . Ansøgning herom skal fremsættes over for Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Såfremt den værnepligtige ikke giver personligt møde, kan der træffes afgørelse i sagen, hvis sessionen kan bedømme den værnepligtige uegnet til værnepligtstjeneste, eller kan udelukke ham fra værnepligtstjeneste på baggrund af særakter/domsudskrifter.

Stk 2. Såfremt det af tidsmæssige årsager ikke er muligt at forberede den i stk. 1

nævnte sag til afgørelse i forbindelse med den ordinære sessionsbehandling, underretter Forsvarsministeriets Personalestyrelse den værnepligtige herom, og indkaldelsen til Forsvarets Dag stilles i bero. Den i stk. 1 nævnte sag forberedes til afgørelse snarest muligt, og den værnepligtige skal have meddelelse om tidspunktet for sessionsbehandlingen og behandlingen af sagen senest 8 dage før, sessionen skal træffe afgørelse i sagen.

Stk 3. En straffet værnepligtig, som allerede er sessionsbehandlet, skal have meddelelse om tidspunktet for behandling af en sag i henhold til værnepligtslovens § 4

, senest 8 dage før, sessionen skal træffe afgørelse i sagen.

Stk 4. Forsvarsministeriets Personalestyrelse underretter den værnepligtige om sessionens afgørelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her