Skatteforvaltningsloven § 35g
Skatteforvaltningsloven.
Lov nr. 427 af 6. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som ændret ved lov nr. 905 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 1535 af 12. december 2023, lov nr. 1565 af 12. december 2023 og lov nr. 1796 af 28. december 2023Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit III Klage og domstolsprøvelse samt omkostningsgodtgørelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 13 a. Fælles regler om klage
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 35g
Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
Stk 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:
1) Fristerne efter § 26, stk. 2 , § 27 , § 31, stk. 2 , § 32 , § 32 a, stk. 1 , eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 48, stk. 3 , for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
Stk 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Stk 4. Reglerne om betaling og tilbagebetaling i § 35 c finder tilsvarende anvendelse i disse sager.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her