Skattekontrolloven-GAMMEL § 3A
Skattekontrolloven.
Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning af arealer i test- og måleområdet og vindfeltet, der vil være til hinder for etablering af et testcenter efter denne lov.
Afsnit I
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3A
Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2-6 , skal føre en fortegnelse over samtlige ejere og medlemmer. Nye ejere og nye medlemmer skal senest 2 uger efter henholdsvis ejerskabets og medlemskabets opståen skriftligt underrette selskabet m.v. om deres identitet.
Stk 2. Kommanditselskaber omfattet af § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal føre en fortegnelse over alle komplementarer og kommanditister i kommanditselskabet. Nye deltagere skal senest 2 uger efter ejerskabets opståen skriftligt underrette selskabet om deres identitet.
Stk 3. Partnerselskaber omfattet af selskabslovens kapitel 21 skal føre en fortegnelse over alle deltagere i partnerselskabet. Nye deltagere skal senest 2 uger efter ejerskabets opståen skriftligt underrette selskabet om deres identitet.
Stk 4. Trustees og administratorer af truster og andre lignende retlige arrangementer skal være i besiddelse af identitetsoplysninger om andre trustees og administratorer og stiftere samt identitetsoplysninger om modtagere og mulige modtagere af uddelinger fra trusten m.v. 1. pkt . finder ikke anvendelse, for så vidt angår mulige modtagere af uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. 1. pkt . finder kun anvendelse, når trustee eller administrator er bosiddende eller hjemmehørende i Danmark eller virksomheden udøves fra et fast driftssted i Danmark.
Stk 5. Identitetsoplysningerne efter stk. 1-4 skal omfatte fuldt navn, adresse, hjemland og personnummer (cpr-nr.) Har den person, hvorom der skal foreligge identitetsoplysninger, ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.), oplyses cvr-nr. Har personen heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har personen hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når den pågældende er en fysisk person, og et eventuelt skatteidentifikationsnummer (TIN-nr.) i hjemlandet.
Stk 6. Oplysningerne som nævnt i stk. 1-5 skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af det indkomstår, oplysningerne vedrører.
Stk 7. Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 , skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 5 om dem, der i indkomståret har besiddet mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, jf. dog stk. 6 .
Stk 8. Stk. 7 finder ikke anvendelse, hvis selskabet har registreret oplysningerne i ejerregisteret efter selskabslovens § 58 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her