Skattekontrolloven § 15
Skattekontrollov.
Lov nr. 1535 af 19. december 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret ved lov nr. 755 af 13. juni 2023 og lov nr. 482 af 22. maj 2024Afsnit I
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 1. Pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 15
Låsning af felter i årsopgørelsen eller oplysningsskemaet (feltlåsning)
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter skatteindberetningsloven har indberettet til told- og skatteforvaltningen.
Stk 2. Har den skattepligtige indvendinger imod en oplysning i årsopgørelsen eller oplysningsskemaet omfattet af de regler, som ministeren har fastsat efter stk. 1 , og er told- og skatteforvaltningens behandling af den skattepligtiges indvendinger ikke afsluttet ved udløbet af oplysningsfristen, anses indvendingerne som en anmodning om genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 .
Stk 3. Har den skattepligtige indvendinger imod, at told- og skatteforvaltningens digitale kontroller hindrer afgivelsen af en oplysning i årsopgørelsen eller i oplysningsskemaet, og er forvaltningens behandling af den skattepligtiges indvendinger ikke afsluttet ved udløbet af oplysningsfristen, anses indvendingerne som en anmodning om genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 .
Stk 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af restskatten ifølge en årsopgørelse, som den skattepligtige har indvendinger imod, jf. stk. 2 og 3 . Skatteforvaltningslovens § 51 om henstand med skattebetalingen finder tilsvarende anvendelse ved henstand efter 1. pkt .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her