Socialtilsynsbekendtgørelsen § 18

Bekendtgørelse om socialtilsyn.

Bekendtgørelse nr. 1490 af 6. december 2023

I medfør af § 2, stk. 6

, § 5, stk. 12 , § 5 a, stk. 3 , § 6, stk. 4 , § 7, stk. 6 , § 8, stk. 3 , § 9, stk. 2 , § 12, stk. 6 , § 16, stk. 4 , § 18 b, stk. 6 , § 18 c, stk. 3 , § 18 f, stk. 9 , § 18 g, stk. 5 , § 21 , § 23, stk. 7 , og § 24, stk. 6, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, og § 14, stk. 8, i lov om social service , jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, fastsættes:

Kapitel 3. Foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 18

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ophør af godkendelse

Socialtilsynet skal indgå i dialog med foreningen eller den private virksomhed, inden socialtilsynet efter § 18 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om socialtilsyn

træffer afgørelse om ophør af godkendelse. Socialtilsynet skal give foreningen eller den private virksomhed mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund for socialtilsynets overvejelser om ophør af godkendelsen.

Stk 2. Socialtilsynet skal, når socialtilsynet træffer afgørelse om ophør af godkendelsen, fastsætte en rimelig frist for ophøret. Fristen skal fastsættes på baggrund af en vurdering af de forhold, der har ført til, at der træffes afgørelse om ophør.

Stk 3. Socialtilsynet skal underrette de kommuner, der har truffet afgørelse om tilkendelse af ordninger efter §§ 95

og 96 i lov om social service , jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , og hvor tilskuddet er overført til den pågældende forening eller private virksomhed, samt de berørte borgere om godkendelsens ophør. Underretningen kan ske telefonisk eller skriftligt under hensyntagen til fristen for ophør.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her