Straffuldbyrdelsesloven § 112
Lov om fuldbyrdelse af straf m.v..
Lov nr. 432 af 31. maj 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 331 af 28. marts 2023, lov nr. 1552 af 12. december 2023, lov nr. 661 af 11. juni 2024 og lov nr. 665 af 11. juni 2024Denne lov gælder også for Grønland, dog for så vidt angår §§ 5-7 med de begrænsninger og ændringer, der følger af de særlige for Grønland gældende love. Loven træder i kraft den 1. januar 1953. Samtidig ophæves § 56 i sportelreglement for Færøerne af 30. marts 1836 og plakat af 15. maj 1839 indeholdende nærmere bestemmelser om forbud mod udstedelse af rejsepas.
Afsnit VI Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 22. Klageregler m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 112
Domstolsprøvelse
Endelige administrative afgørelser kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om
1) en afgørelse efter § 14 eller § 16 om straffetidsberegning, medmindre klagen er begrundet i uenighed om straffedommens fortolkning, jf. retsplejelovens § 998 ,
2) en afgørelse efter § 55, stk. 6 , om tilbageholdelse af brev, såfremt afgørelsen er begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen,
3) en afgørelse efter § 70, stk. 1 og 2 , jf. § 67 , om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage,
4) en afgørelse efter § 73 om konfiskation af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse,
5) en afgørelse efter § 74 om modregning af erstatningsbeløb, der overstiger størrelsen af det i nr. 4 nævnte ugentlige vederlag,
6) en afgørelse efter § 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38, stk. 1 , eller om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 41 , når 14 år af straffen af fængsel på livstid er udstået,
7) en afgørelse efter § 86, stk. 3 , om genindsættelse af en prøveløsladt til udståelse af reststraf i henhold til straffelovens § 40, stk. 2 eller 3 , eller til udståelse af straf af fængsel på livstid i henhold til straffelovens § 42, stk. 2 ,
8) en afgørelse efter § 88 , jf. § 86, stk. 3 , om indsættelse af en betinget benådet til udståelse af straf eller reststraf i henhold til straffelovens § 43 eller
9) en afgørelse om nægtelse af erstatning efter § 106 i anledning af uforskyldt udståelse af fængselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle i mere end 7 dage, jf. nr. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her