Straffuldbyrdelsesloven § 23

Fængselsstraf skal, så vidt det er praktisk muligt, fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted. Ved afgørelsen af, i hvilket åbent eller lukket fængsel eller i hvilket arresthus den dømte skal anbringes, skal der endvidere tages hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold.

Stk 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt

1. 1) ved kortvarig fængselsstraf,

2. 2) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,

3. 3) for at beskytte den dømte mod overgreb,

4. 4) for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,

5. 5) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,

6. 6) for at forhindre, at den indsatte undviger,

7. 7) for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærstående gør tjeneste,

8. 8) for at undgå, at den dømte afsoner i en institution i tilfælde, hvor den dømte har begået strafbart forhold mod en ansat, der gør tjeneste i institutionen, eller dennes nærstående, eller

9. 9) hvis hensynet til retshåndhævelsen eller andre særlige omstændigheder taler herfor.