Straffuldbyrdelsesloven § 50a
Lov om fuldbyrdelse af straf m.v..
Lov nr. 432 af 31. maj 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 331 af 28. marts 2023, lov nr. 1552 af 12. december 2023, lov nr. 661 af 11. juni 2024 og lov nr. 665 af 11. juni 2024Denne lov gælder også for Grønland, dog for så vidt angår §§ 5-7 med de begrænsninger og ændringer, der følger af de særlige for Grønland gældende love. Loven træder i kraft den 1. januar 1953. Samtidig ophæves § 56 i sportelreglement for Færøerne af 30. marts 1836 og plakat af 15. maj 1839 indeholdende nærmere bestemmelser om forbud mod udstedelse af rejsepas.
Afsnit II Fængselsstraffe
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 9. Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 50a
Kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningsfængsel, jf. dog stk. 5 , når
1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Stk 2. Udstationering efter stk. 1 kan tidligst ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse.
Stk 3. Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter, at der er sikret den indsatte passende beskæftigelse og underhold.
Stk 4. Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter desuden, at den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udstationeringen kan gennemføres, og at personer over 18 år, der har samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke dertil.
Stk 5. Indsatte, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 216 eller § 225 , jf. § 216 , kan ikke udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 .
Stk 6. § 46, stk. 3 , finder tilsvarende anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her