SU-bekendtgørelsen kapitel 1
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024, som ændret ved bekendtgørelse nr. 570 af 27. maj 2024I medfør af § 2, stk. 2 , § 2 b, stk. 2 , § 2 c, stk. 2 , § 3, stk. 7 , § 4 , § 5, stk. 2 , § 8, stk. 5 , § 10 a, stk. 3 , § 10 b, stk. 6 , § 13, stk. 2 og 4 , § 14, stk. 3 , § 15 , § 16, stk. 6 , § 17, stk. 3 og 4 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , 2 og 6 , § 20 , § 20 a , § 20 b, stk. 3 , § 21, stk. 3 og 4 , § 22, stk. 2 , § 22 a, stk. 3 , § 24, stk. 11 , § 25, stk. 12 , § 27, stk. 2 , § 29, stk. 4 , § 30, stk. 7 , § 31, stk. 1 , § 35, stk. 1 , 3 og 5 , § 38 a, stk. 2 og 3 , § 38 b, stk. 4 , § 38 c, stk. 5 , § 38 d, stk. 4 , § 39, stk. 11 , § 41, stk. 2 , § 42, stk. 2 og 4 , § 43, stk. 1 og 2 , § 43 a , § 45 , § 46 a, stk. 3 , § 46 b, stk. 3 og 4 , § 46 c, stk. 3 , § 46 d, stk. 4 , § 46 e, stk. 6 , § 46 f, stk. 5 , § 46 g, stk. 2 , § 46 h, stk. 4 , og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatteministeren og kulturministeren, fastsættes:
Afsnit I Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 1. Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Danske statsborgere
En uddannelsessøgende, der er dansk statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1 .
Stk 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1 har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser:
1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.
2) Er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, som defineret i §§ 4-6 , der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og
a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og
b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten.
3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode.
4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet.
5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode.
6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode.
7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6 , uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.
Stk 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1 , kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig.
Stk 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelsen i stk. 1 , har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende
1) har udnyttet sin ret til fri bevægelighed inden for EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2 , eller
2) har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.
Stk 5. For uddannelsessøgende, der ikke er registreret i CPR som udrejst, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om Det Centrale Personregister , gælder alene de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her