SU-bekendtgørelsen § 56
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024, som ændret ved bekendtgørelse nr. 570 af 27. maj 2024I medfør af § 2, stk. 2 , § 2 b, stk. 2 , § 2 c, stk. 2 , § 3, stk. 7 , § 4 , § 5, stk. 2 , § 8, stk. 5 , § 10 a, stk. 3 , § 10 b, stk. 6 , § 13, stk. 2 og 4 , § 14, stk. 3 , § 15 , § 16, stk. 6 , § 17, stk. 3 og 4 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , 2 og 6 , § 20 , § 20 a , § 20 b, stk. 3 , § 21, stk. 3 og 4 , § 22, stk. 2 , § 22 a, stk. 3 , § 24, stk. 11 , § 25, stk. 12 , § 27, stk. 2 , § 29, stk. 4 , § 30, stk. 7 , § 31, stk. 1 , § 35, stk. 1 , 3 og 5 , § 38 a, stk. 2 og 3 , § 38 b, stk. 4 , § 38 c, stk. 5 , § 38 d, stk. 4 , § 39, stk. 11 , § 41, stk. 2 , § 42, stk. 2 og 4 , § 43, stk. 1 og 2 , § 43 a , § 45 , § 46 a, stk. 3 , § 46 b, stk. 3 og 4 , § 46 c, stk. 3 , § 46 d, stk. 4 , § 46 e, stk. 6 , § 46 f, stk. 5 , § 46 g, stk. 2 , § 46 h, stk. 4 , og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatteministeren og kulturministeren, fastsættes:
Afsnit I Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 16. Ændring af foreløbig tildelt støtte i støtteåret
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 56
Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales i uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden ikke opfylder støttebetingelserne i lovens § 2, stk. 1 , herunder
1) afslutter eller afbryder uddannelsen,
2) får orlov fra uddannelsen,
3) får løn i perioder som led i uddannelsen,
4) får anden offentlig støtte, der udelukker uddannelsesstøtte,
5) erklæres ikke-studieaktiv, eller
6) ikke længere er indskrevet på og gennemgår en heltidsuddannelse.
Stk 2. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales til uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte efter § 2 , når den uddannelsessøgende ophører med at være eller have status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og ikke opfylder en af de øvrige betingelser i kapitel 1 .
Stk 3. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales til uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte efter § 4 , når
1) den uddannelsessøgende ikke længere er ægtefælle eller registreret partner til en EU/EØS-statsborger, og den uddannelsessøgende ikke opfylder en af de øvrige betingelser i kapitel 1 , eller
2) EU/EØS-statsborgeren, som den uddannelsessøgende er ægtefælle eller registreret partner til, ophører med at være eller have status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og den uddannelsessøgende ikke opfylder en af de øvrige betingelser i kapitel 1 .
Stk 4. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales til uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte efter § 5, stk. 1, nr. 2 og 3 , eller stk. 3 , eller § 6, stk. 1 eller 3 , når EU/EØS-statsborgeren ophører med at være eller have status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og den uddannelsessøgende ikke opfylder en af de øvrige betingelser i kapitel 1 .
Stk 5. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales i uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte til en uddannelse i udlandet, og som ikke har dokumenteret indskrivning og studieaktivitet efter § 79, stk. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her