SU-bekendtgørelsen § 88
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024, som ændret ved bekendtgørelse nr. 570 af 27. maj 2024I medfør af § 2, stk. 2 , § 2 b, stk. 2 , § 2 c, stk. 2 , § 3, stk. 7 , § 4 , § 5, stk. 2 , § 8, stk. 5 , § 10 a, stk. 3 , § 10 b, stk. 6 , § 13, stk. 2 og 4 , § 14, stk. 3 , § 15 , § 16, stk. 6 , § 17, stk. 3 og 4 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , 2 og 6 , § 20 , § 20 a , § 20 b, stk. 3 , § 21, stk. 3 og 4 , § 22, stk. 2 , § 22 a, stk. 3 , § 24, stk. 11 , § 25, stk. 12 , § 27, stk. 2 , § 29, stk. 4 , § 30, stk. 7 , § 31, stk. 1 , § 35, stk. 1 , 3 og 5 , § 38 a, stk. 2 og 3 , § 38 b, stk. 4 , § 38 c, stk. 5 , § 38 d, stk. 4 , § 39, stk. 11 , § 41, stk. 2 , § 42, stk. 2 og 4 , § 43, stk. 1 og 2 , § 43 a , § 45 , § 46 a, stk. 3 , § 46 b, stk. 3 og 4 , § 46 c, stk. 3 , § 46 d, stk. 4 , § 46 e, stk. 6 , § 46 f, stk. 5 , § 46 g, stk. 2 , § 46 h, stk. 4 , og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatteministeren og kulturministeren, fastsættes:
Afsnit I Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 23. Administration m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 88
Skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgendes og deres forældres indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår samt oplysninger om uddannelsessøgendes skattekort. Skattemyndighederne stiller endvidere oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark om låntagers indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.
Stk 2. Det Centrale Personregister stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, herunder person-, søskende-, forældre- og adresseoplysninger. Det Centrale Personregister stiller ligeledes oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark om låntagere, herunder person- og adresseoplysninger. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.
Stk 3. Udbetaling Danmark stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om, hvorvidt en uddannelsessøgende har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter lovens § 36 . Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.
Stk 4. Andre offentlige myndigheder og private institutioner stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, når oplysningerne er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte, og for Udbetaling Danmark, når oplysningerne er nødvendige for tilbagebetaling. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her