SU-bekendtgørelsen § 90
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024, som ændret ved bekendtgørelse nr. 570 af 27. maj 2024I medfør af § 2, stk. 2 , § 2 b, stk. 2 , § 2 c, stk. 2 , § 3, stk. 7 , § 4 , § 5, stk. 2 , § 8, stk. 5 , § 10 a, stk. 3 , § 10 b, stk. 6 , § 13, stk. 2 og 4 , § 14, stk. 3 , § 15 , § 16, stk. 6 , § 17, stk. 3 og 4 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , 2 og 6 , § 20 , § 20 a , § 20 b, stk. 3 , § 21, stk. 3 og 4 , § 22, stk. 2 , § 22 a, stk. 3 , § 24, stk. 11 , § 25, stk. 12 , § 27, stk. 2 , § 29, stk. 4 , § 30, stk. 7 , § 31, stk. 1 , § 35, stk. 1 , 3 og 5 , § 38 a, stk. 2 og 3 , § 38 b, stk. 4 , § 38 c, stk. 5 , § 38 d, stk. 4 , § 39, stk. 11 , § 41, stk. 2 , § 42, stk. 2 og 4 , § 43, stk. 1 og 2 , § 43 a , § 45 , § 46 a, stk. 3 , § 46 b, stk. 3 og 4 , § 46 c, stk. 3 , § 46 d, stk. 4 , § 46 e, stk. 6 , § 46 f, stk. 5 , § 46 g, stk. 2 , § 46 h, stk. 4 , og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatteministeren og kulturministeren, fastsættes:
Afsnit I Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 24. Indplacering i klippekortet af uddannelsessøgende, der har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 90
Uddannelsessøgende indplaceres i klippekortet med fradrag i og tillæg til rammen og støttetiden efter §§ 91-93 , når de er blevet indplaceret i
1) det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, eller
2) det klippekort, der var gældende fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995.
Stk 2. Uddannelsessøgende, der har fået uddannelsesstøtte til en videregående uddannelse i en periode før den 1. august 1989, men ikke er blevet indplaceret i de to nævnte tidligere klippekortsystemer, og uddannelsessøgende i øvrigt, der ikke er indplaceret i klippekortet, indplaceres ved ansøgning om uddannelsesstøtte i det nye klippekort uden fradrag og tillæg. Dog fradrages et antal klip, der svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1995 til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, har fået
1) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
2) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,
3) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand, eller
4) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige.
Stk 3. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor en uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske eller grønlandske regler, trækkes fra i rammen og støttetiden, når den uddannelsessøgende indplaceres i klippekortet efter stk. 2 .
Stk 4. Uddannelsessøgende, der er i gang med en bachelor- og kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, får tildelt støttetid til den uddannelse i uddannelsesforløbet, de er i gang med. Styrelsen kan dog bestemme, at uddannelsessøgende skal have tildelt støttetid til hele uddannelsesforløbet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her