Talsmandsbekendtgørelsen § 4
Bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
Bekendtgørelse nr. 413 af 9. april 2015I medfør af § 34, stk. 4 , § 42, stk. 4 , og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v ., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, fastsættes:
§ 4
Med henblik på forberedelse af de i § 1, stk. 2 , nævnte drøftelser har en talsmand ret til kontakt med de medindsatte, den pågældende særligt repræsenterer, og, hvis der er valgt flere talsmænd i institutionen, til kontakt med de andre talsmænd, jf. dog stk. 2 og 3 .
Stk 2. Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte begrænsninger i den i stk. 1 nævnte ret, når ganske særlige forhold taler for det, herunder når
1) en talsmand er udelukket fra fællesskab efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63 , eller
2) to eller flere talsmænd er anbragt på hver sin afdeling i institutionen for at forhindre undvigelse.
Stk 3. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at talsmænd på særlige afdelinger for negativt stærke indsatte, eller på andre afdelinger, der har til formål at afsondre de dér placerede indsatte fra de øvrige indsatte i institutionen, ikke skal have mulighed for at have kontakt med de øvrige talsmænd, herunder en fælles talsmand, i institutionen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her