Timeshareloven § 2
Lov om forbrugeraftaler om brugsret til logi på timesharebasis, længerevarende ferieprodukter m.v..
Lov nr. 102 af 15. februar 2011For juridiske personer, som skal selvangive for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for større virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder) anvendelse for indkomståret 2018, jf. § 90, stk. 4, i lov nr. 1535 af 19. december 2017.
Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde og definitioner m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Stk 2. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale ikke er en forbrugeraftale.
Stk 3. Som forbrugeraftale anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere en aftale som nævnt i § 3, nr. 1 , 2 og 4 , der er indgået eller formidlet for en forbruger (sælgeren) af en erhvervsdrivende.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her