Tinglysningsafgiftsloven § 3

Ved beregning af afgiften medregnes til ejerskiftesummen efter §§ 4

eller 13

det samlede kontante vederlag. Til vederlaget henregnes kontante beløb og kontantværdien af pantebreve, der erlægges, henholdsvis udstedes til den, der afstår det ejerskiftede, eller til tredjemand. Det samme gælder panthæftelser, der overtages som led i ejerskiftet. Anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og pumpeanlæg og lignende henregnes dog kun til vederlaget, når bidraget er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet. Hvis byrder på det ejerskiftede kan forlanges afløst af en pengeydelse, skal pengeydelsen medregnes til ejerskiftesummen. Er en sådan pengeydelse fastsat som et periodisk vederlag, medregnes til ejerskiftesummen den samlede sum af disse vederlag for den aftalte løbetid, dog højst for de første 10 år efter ejerskiftet. Overtager erhververen restancer af skatter og afgifter eller af andre ydelser, medregnes de overtagne restancer til ejerskiftesummen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation af opgørelsen af det samlede kontante vederlag.

Stk 2. Hvis der ved ejerskifte af fast ejendom ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 4

, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften efter § 4, stk. 2

.

Stk 3. Hvis der ved registrering af ejer af luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13

, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen lader herefter om fornødent værdien fastsætte efter vurdering. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiangivelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.

Stk 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien.