Tinglysningsloven § 52a

Opstår der tvivl om, hvorvidt der før 1. april 1927 uden tinglysning gyldig er stiftet en ret over fast ejendom, kan enhver, der mener at have interesse i spørgsmålets afgørelse, ved skriftlig begæring til retten forlange sagen behandlet efter følgende regler:

Stk 2. Retten skal, hvis der er mulighed for, at den utinglyste ret kan være stiftet før 1. april 1927, beramme et retsmøde. Til dette møde indkalder retten ved anbefalet brev med 14 dages varsel enhver, om hvem det er retten bekendt, at hans interesser berøres af sagen. Desuden kan retten, hvis det skønnes fornødent, med 6 ugers varsel ved bekendtgørelse to gange i Statstidende og to eller flere dagblade til mødet indkalde alle og enhver, hvis interesser måtte berøres af den utinglyste ret. Meddelelse om indkaldelsen opslås tillige på tingstedet. Udgiften ved indkaldelsen og bekendtgørelserne udredes af rekvirenten.

Stk 3. Fremsættes der ikke på det således indvarslede møde nogen indsigelse imod den påståede ret, afsiger retten efter rekvirentens begæring kendelse om notering i tingbogen i overensstemmelse med indkaldelsens indhold. Fremsættes der indsigelse, søger retten på grundlag af de i sagen fremkomne oplysninger at tilvejebringe en forligsmæssig ordning. Opnås der forlig, er dette bindende også for dem, der ikke har givet møde efter lovlig indkaldelse. I mangel af forlig henvises sagen til behandling i den borgerlige retsplejes former.

Stk 4. En udskrift af kendelsen eller forliget bliver ved rettens foranstaltning at tinglyse på rekvirentens bekostning. Ejendomshævd på en del af en ejendom kan dog ikke tinglyses, før det ved hævden vundne grundstykke er fraskilt og enten selvstændig matrikuleret eller i matriklen henlagt under den ejendom, hvortil det faktisk hører. Retten kan om fornødent sætte den, der har vundet hævden, en frist, inden hvilken forholdet må være berigtiget i matriklen. Fristen kan forlænges, såfremt dens oversiddelse er den hævdsberettigede utilregnelig. Bliver forholdet ikke berigtiget inden den af retten fastsatte frist, taber den utinglyste hævd sin retsvirkning over for senere erhververe af rettigheder over den ejendom, over hvilken hævden er vundet, jfr. §§ 1