Tjenesteyderoplysningsbekendtgølsen § 2
Bekendtgørelse om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere.
Bekendtgørelse nr. 1372 af 16. december 2009I medfør af § 7a og § 30, stk. 5 i lov nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring, og efter bemyndigelse i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 889 af 26. oktober 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til Forbrugerstyrelsen, fastsættes:
Kapitel 2. Definitioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Tjenesteydelse: Enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, som normalt udføres mod betaling.
2) Tjenesteyder:
a) Enhver fysisk person, der er statsborger i et EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse.
b) Enhver juridisk person, der er etableret i et EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse.
3) Tjenestemodtager:
a) Enhver fysisk person, der er statsborger i et EU/EØS-land, eller som nyder rettigheder, der er tillagt vedkommende ved EU-retsakter, når den pågældende i erhvervsøjemed eller andet øjemed aftager eller ønsker at aftage en tjenesteydelse.
b) Enhver juridisk person, der er etableret i et EU/EØS-land, når den pågældende i erhvervsøjemed eller andet øjemed aftager eller ønsker at aftage en tjenesteydelse.
4) Etablering: Tjenesteyders faktiske udøvelse af erhvervsvirksomhed i et ikke nærmere angivet tidsrum fra et fast forretningssted, hvorfra aktiviteten med levering af tjenesteydelsen udføres.
5) Midlertidig levering af tjenesteydelser: Levering af tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land end det EU/EØS-land, hvor tjenesteyderen er etableret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her