Udbudsloven § 129
Udbudsloven.
Lov nr. 1564 af 15. december 2015, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2023Afsnit II Offentlige indkøb over tærskelværdien
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 10. Offentliggørelse og gennemsigtighed
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 129
Bekendtgørelser om indgåede kontrakter
Senest 30 dage efter indgåelsen af en kontrakt eller rammeaftale skal ordregiveren sende en bekendtgørelse om indgået kontrakt til EU’s publikationskontor, jf. dog stk. 3 og 4 .
Stk 2. Bekendtgørelser om indgåede kontrakter skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag V, del D, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk 3. En ordregiver kan sende bekendtgørelser om kontrakter indgået på grundlag af en rammeaftale.
Stk 4. En ordregiver skal senest 30 dage efter udgangen af hvert kvartal fremsende bekendtgørelser om de kontrakter, der er indgået på grundlag af et dynamisk indkøbssystem.
Stk 5. Offentliggørelse af oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen kan i særlige tilfælde undlades, hvis videregivelse af oplysningerne vil hindre retshåndhævelse eller på anden måde være i strid med offentlige interesser til skade for bestemte økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller til skade for konkurrencen mellem økonomiske aktører.
Stk 6. Bekendtgørelsen om indgåede kontrakter skal udarbejdes i Europa-Kommissionens standardformularer, sendes elektronisk til EU’s publikationskontor og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her