Udgangsbekendtgørelsen § 16
Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1754 af 21. december 2023I medfør af § 42, stk. 5 , § 50 , § 50 b , § 67, nr. 8 , § 78 d, stk. 2 , § 89, stk. 2 , § 105, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, fastsættes:
Afsnit I Fælles regler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 4. Høring m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 16
Uanset reglerne i § 15 skal der foretages høring af politidirektøren, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor, eller hvis politidirektøren i den enkelte sag har anmodet herom.
Stk 2. Finder politidirektøren, at der ikke bør gives tilladelse til udgang efter reglerne i kapitel 9 i særlige tidsrum, fordi der på grund af dom for indbrudstyveri er risiko for ny indbrudskriminalitet i det pågældende tidsrum, afgiver politidirektøren en udtalelse om denne risiko for misbrug i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at personen skal udstå fængselsstraf m.v. De særlige tidsrum, hvor der på grund af dom for indbrudstyveri kan være risiko for ny indbrudskriminalitet, kan for eksempel være juleperioden, vinter-, påske- og efterårsferien og dele af sommerperioden.
Stk 3. Hvis ikke andet fremgår af politiets udtalelse, omfatter juleperioden tidsrummet fra den 23. december til og med den 3. januar, og påskeferien tidsrummet fra lørdag før palmesøndag til og med 2. påskedag. Vinter- og efterårsferien omfatter henholdsvis ugerne 7-8 og 42, og dele af sommerperioden omfatter juli måned.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her