Udlændingebekendtgørelsen § 36
Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet.
Bekendtgørelse nr. 552 af 27. maj 2024, som ændret ved bekendtgørelse nr. 886 af 27. juni 2024I medfør af § 5, stk. 2 , § 9 a, stk. 27 , 28 og 32 , § 12 , § 13, stk. 3 , § 14, stk. 3 , § 15, stk. 2 , § 38, stk. 3 , 4 , og 7 , § 39, stk. 1 , 3 og 4 , § 39 a, stk. 12 og 13 , § 41 , § 42, stk. 1 og 3 , § 47, stk. 3 og 4 , § 47 a, stk. 2 , § 58 d, stk. 1 , og § 60, stk. 2, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret ved lov nr. 1575 af 12. december 2023, og efter aftale med udenrigsministeren, fastsættes:
Kapitel 7. Kontrolbestemmelser mv.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 36
Den, der driver hotel, pensionat, bed and breakfast, vandrerhjem, campingplads eller lignende, skal i overensstemmelse med reglerne om persondataret manuelt eller elektronisk føre register over alle ankomne udenlandske gæster.
Stk 2. Registeret skal indeholde oplysninger om udlændingens fulde navn, fødselsdato, nationalitet, faste bopæl, ankomstdato og type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation, jf. dog § 1, stk. 2 , for så vidt angår nordiske statsborgere.
Stk 3. Udlændinge skal personligt udfylde og underskrive en anmeldelse vedrørende de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1 og 2 . Dette gælder dog ikke ledsagende ægtefæller og mindreårige børn samt deltagere i fællesrejser. Udlændinge skal fremvise rejselegitimation til kontrol af rigtigheden af de afgivne oplysninger. Statsborgere i et andet nordisk land skal dog alene fremvise legitimation, jf. § 1, stk. 2 .
Stk 4. Registreringen af oplysningerne i stk. 2 skal finde sted straks efter udlændingens ankomst. Straks efter afrejsen skal datoen herfor ligeledes registreres.
Stk 5. De oplysninger, der er indført i registeret, skal bekræftes af udlændingen og af logiværten eller dennes repræsentant. For deltagere i fællesrejser kan politiet dog tillade, at de oplysninger vedrørende fællesrejsens deltagere, der er indført i registeret, alene bekræftes af rejselederen og logiværten eller dennes repræsentant.
Stk 6. Oplysningerne i stk. 2 skal opbevares i registeret i mindst 1 år efter indførelsen af den enkelte oplysning og må højst opbevares i 2 år efter denne indførelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her