Udlændingeloven kapitel 4 a

En udlænding kan udsendes af landet, hvis en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4

, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, jf. dog stk. 2

og § 31

. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan der alene træffes afgørelse om udsendelse efter 1. pkt

., hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel.

Stk 2. Stk. 1

finder ikke anvendelse på udlændinge, der

1. 1) har opholdstilladelse her i landet,

2. 2) er statsborgere i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller

3. 3) er familiemedlemmer til statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4

   .

Stk 3. Har en udlænding som nævnt i stk. 1

opholdstilladelse i et andet Schengenland eller i et EU-land, eller har den pågældende visum til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), træffes afgørelse om udsendelse efter stk. 1

i forbindelse med konsultationer i medfør af SIS-forordningens artikel 30 eller SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 12 med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse eller langtidsvisum. Inddrages den pågældendes opholdstilladelse eller langtidsvisum ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1

.

Stk 4. Ved afgørelser om udsendelse efter stk. 1

finder bestemmelsen i § 26, stk. 1

, tilsvarende anvendelse.