Udlændingeloven § 37d
Udlændingeloven.
Lov nr. 226 af 8. juni 1983, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 601 af 14. juni 2011, lov nr. 721 af 27. april 2021, lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022 og lov nr. 1575 af 12. december 2023Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 6. Regler om indrejseforbud, udrejsefrist, processuelt ophold, opsættende virkning og frihedsberøvelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 37d
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16 , eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37 , jf. § 36 og hjemrejselovens § 16 , kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet tillader det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for at sikre udlændingens udrejse, modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7 , har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp og for De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR).
Stk 2. Nægter politiet besøg til en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37 , jf. § 36 og hjemrejselovens § 16 , skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for at sikre udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 3. Nægter politiet besøg til en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16 , men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37 , skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for at sikre udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse.
Stk 4. En udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37 , jf. § 36 og hjemrejselovens § 16 , kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1. pkt . har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 5. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16 , men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37 , jf. § 36 og hjemrejselovens § 16 , kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37 , jf. § 36 og hjemrejselovens § 16 . En begæring efter 1. pkt . har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3 , finder tilsvarende anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her