Udlændingeloven § 49

Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24

eller 25 c

eller tildeles en advarsel i medfør af § 24 b

. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-5

. Dommen skal ledsages af en vejledning om indrejseforbuddets omfang og retsvirkninger.

Redaktionelle noter

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 49, stk. 1, 2. pkt., ved en fejl skrevet "indrejseforbudets" i stedet for "indrejseforbuddets", jf. § 1, nr. 43, og § 4 i lov nr. 473 af 1. juli 1998.

Stk 2. Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan medføre udvisning efter de i stk. 1

nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens § 723

finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85

.

Stk 3. I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1

og 2

nævnte sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den pågældende.