Udleveringsloven § 32

En nordisk arrestordre, en europæisk arrestordre og en udleveringsanmodning sendes til anklagemyndigheden i den politikreds, hvor den, som begæres udleveret, bor eller opholder sig. Politiet iværksætter derefter uden ophold den undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt, jf. dog stk. 4

. For denne undersøgelse finder retsplejelovens kapitel 66

om sigtede og hans forsvar, kapitel 67

om almindelige bestemmelser om efterforskning og kapitel 68

om afhøringer og særlige efterforskningsskridt tilsvarende anvendelse, jf. dog § 34

.

Stk 2. Til fremme af undersøgelsen og for at sikre udleveringen kan de retsmidler, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 69

om anholdelse, kapitel 70

om varetægtsfængsling, kapitel 72

om legemsindgreb, kapitel 73

om ransagning, kapitel 74

om beslaglæggelse og edition samt kapitel 75 a

om andre efterforskningsskridt, anvendes i samme omfang som i sager vedrørende lovovertrædelser af tilsvarende art, der forfølges her i landet, jf. dog stk. 3

og § 33

.

Stk 3. Ved udlevering til de nordiske lande eller medlemsstater i Den Europæiske Union kan de retsmidler, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 69

om anholdelse og kapitel 70

om varetægtsfængsling, dog anvendes, i det omfang den nordiske eller europæiske arrestordre er udstedt for en lovovertrædelse, der efter reglerne i kapitel 3

eller 4

kan medføre udlevering.

Stk 4. Sagen indbringes for retten uden politiets nærmere undersøgelse, jf. § 35

, hvis anklagemyndigheden allerede på grundlag af oplysningerne i den nordiske arrestordre, den europæiske arrestordre eller udleveringsanmodningen finder, at udlevering bør afslås.