Udligningsloven § 17b
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Lov nr. 499 af 7. juni 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret ved lov nr. 2052 af 19. december 2020 og lov nr. 679 af 3. juni 2023Samtidig ophæves cirkulære nr. 4 af 4. januar 1999 om afskrivning på ejendomme hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art.
Kapitel 7. Andre tilskuds- og udligningsordninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 17b
Social- og indenrigsministeren yder et særligt kompensationstilskud efter stk. 2 og 3 til de kommuner, der har et byrdefordelingsmæssigt tab som følge af omlægning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme og justering af selskabsskatteandel.
Stk 2. For kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end 180.000 kr. pr. indbygger, og som har et byrdefordelingsmæssigt tab, som overstiger 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, fastsættes tilskuddet til den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Stk 3. For kommuner, hvis beskatningsgrundlag er større end 180.000 kr. pr. indbygger, og som har et byrdefordelingsmæssigt tab, som overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, fastsættes tilskuddet til den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Stk 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 finansieres af bidrag fra de øvrige kommuner efter indbyggertal.
Stk 5. De byrdefordelingsmæssige tab og tilskud efter stk. 1-3 fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet i en opgørelse over konsekvenserne pr. 26. maj 2020 af udligningsreformen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her