Undergrundsloven § 23

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Lov nr. 293 af 10. juni 1981, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret ved lov nr. 612 af 11. juni 2024

Kapitel 6. Særlige bestemmelser om lagring af CO2 på 100 kt eller derover, lagring af CO2 på under 100 kt til andre formål end forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer, anden lagring end lagring af CO2 og anvendelse af undergrunden til andre formål end indvinding af råstoffer

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 23

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for en nærmere bestemt del af undergrunden på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding med undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer. Tilladelse til efterforskning kan meddeles for et tidsrum af indtil 6 år, der kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun undtagelsesvis overstige 10 år.

Stk 2. Tilladelser efter stk. 1

meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding.

Stk 3. I en tilladelse til efterforskning kan der tillægges rettighedshaveren fortrinsret til anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding, forudsat at efterforskningen af den pågældende lokalitet er fuldført, at alle betingelser i efterforskningstilladelsen er opfyldt, og at ansøgningen om tilladelse til lagring eller andre formål end indvinding er indgivet i efterforskningstilladelsens gyldighedsperiode.

Stk 4. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om, hvilke arbejdsforpligtelser rettighedshaveren skal opfylde.

Stk 5. Tilladelser efter stk. 1

kan kun meddeles en ansøger, der skønnes at være finansielt solid og pålidelig og teknisk kompetent til at drive og kontrollere den virksomhed, som er omfattet af tilladelsen, og såfremt faglig og teknisk oplæring og uddannelse af operatøren og hele personalet er sikret.

Stk 6. Rettighedshavere skal til enhver tid i tilladelsens varighed kunne dokumentere deres finansielle soliditet, og at de besidder eller råder over den fornødne tekniske kompetence til at drive og kontrollere virksomheden efter stk. 1

.

Stk 7. Er der indgået aftale mellem rettighedshaver og operatør om, at denne skal varetage operatørskabet af virksomheden efter stk. 1

, skal det til enhver tid kunne dokumenteres, at der foreligger skriftlige aftaler herom. Operatøren skal kunne dokumentere den faglige og tekniske oplæring samt uddannelse af sit personale, jf. stk. 5 .

Stk 8. Tilladelser efter stk. 1

meddeles, efter at sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg. § 6, stk. 2 , finder tilsvarende anvendelse.

Stk 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyr for behandling af ansøgninger om tilladelse efter stk. 1

.

Stk 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af undergrunden efter stk. 1

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her