Værdipapirhandelsloven § 12d
Lov om værdipapirhandel m.v..
Under Henvisning hertil, jfr. ovennævnte Lovs § 42 , fastsættes herved efter Forhandling med samtlige Ministeriet følgende Bestemmelser med Hensyn til Massegældsbreve, der erhverves af Legater, Pengefideikommisser, Stiftelser og andre Institutioner, der er undergivet Tilsyn af et Ministerium eller anden Myndighed, og med Hensyn til hvilke Notering kan finde Sted i Medfør af Lovens § 36 :
Saafremt et Legat, et Pengefideikommis, en Stiftelse eller anden Institution erhverver et Massegældsbrev, over hvilket der ikke maa disponeres uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke, og som i Henhold til de gældende Bestemmelser skal noteres som tilhørende den paagældende Institution, skal der, medmindre anden Aftale træffes med den tilsynsførende Myndighed, samtidig med Noteringen paa Navn finde Notering Sted om, at der ikke maa disponeres over Gældsbrevet uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke. Det paagældende Aktiv vil derfor være at forsyne med saalydende Paategning: »Tilhører............., Dispositioner maa kun foretages med...............s Samtykke«, hvorhos denne Paategning vil være at notere i vedkommende Pengeinstituts Bøger, inden Aktivet fremsendes til den tilsynsførende Myndighed.
Gældsbrevet vil derefter ligesom hidtil blive forsynet med den tilsynsførende Myndigheds Prohibitivpaategning, og denne Myndigheds senere Ophævelse af Prohibitivpaategningen vil tillige betyde en Ophævelse af den noterede Raadighedsindskrænkning.
Med Hensyn til Massegældsbreve, der ikke kan noteres paa Navn, bestemmes, at disse ikke forsynes med den i foregaaende Stykke omhandlede Paategning, men at de, medmindre anden Aftale træffes med den tilsynsførende Myndighed, vil være at indskrive eller give i Forvaring i Danmarks Nationalbank eller andet i Henhold til Lov Nr. 29 af 16. Februar 1932 om Skyldneres Ret til at frigøre sig ved Deponering godkendt Forvaringssted. Inden Indskrivnings- eller Forvaringsbeviset fremsendes til den tilsynsførende Myndighed, paases det, at Bevisets Tekst eller en af Udstederen underskrevet Paategning bestemmer, at der ikke kan disponeres over de indskrevne (deponerede) Papirer uden den tilsynsførende Myndigheds Samtykke. Uddragning af enkelte Papirer af Indskrivnings- eller Forvaringsbeviset kan ske i Henhold til løst skriftligt Samtykke fra den tilsynsførende Myndighed, eventuelt tegnet paa Skyldnerens Meddelelse om stedfunden Udtrækning.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Afsnit I Indledende bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Fælles bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 12d
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1 , kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end selskabet.
Stk 2. Andre ansatte i et selskab omfattet af § 7, stk. 1 , for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og selskabets interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end selskabet. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og selskabets interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2 .
Stk 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt selskabet eller virksomheder, der indgår i koncern med selskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med selskabet, eller erhvervsvirksomheder, hvor selskaber omfattet af § 7, stk. 1 , i fællesskab ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Stk 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk 6. Selskabet skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1 . Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt selskabet har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2 . Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Stk 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her