Vandsektorloven § 19

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).

Lov nr. 469 af 12. juni 2009, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16. august 2021, som ændret ved lov nr. 132 af 16. februar 2016 og lov nr. 668 af 11. juni 2024

Kapitel 6. Organisering og regnskab

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 19

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning.

Stk 2. Stk. 1

i denne bestemmelse og § 3 i lov om kommunal fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning.

Stk 3. Det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt.

Stk 4. Aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår.

Stk 5. De aftaler, der er omfattet af stk. 4

, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Vandselskabet skal tilvejebringe og opbevare tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat. Dokumentationen efter 2. pkt. skal være tilvejebragt inden aftalens indgåelse.

Stk 6. Vandsektortilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i stk. 1-5

, af afgørelser efter stk. 7, 1. pkt. , og af påbud efter stk. 8 .

Stk 7. Vandsektortilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris i tilfælde, hvor Vandsektortilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår, jf. stk. 4

. Vandsektortilsynet lægger den fastsatte markedsmæssige pris til grund for afgørelser om indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. kapitel 3 .

Stk 8. Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris, jf. stk. 7

, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet. Påbud efter 1. pkt. kan omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet. Tilbageføring og efterbetaling skal tillægges en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven . Påbud efter 1. pkt. forældes 5 år efter meddelelsen, medmindre forældelsen er afbrudt efter reglerne i forældelsesloven eller Vandsektortilsynet har indgivet politianmeldelse for manglende efterlevelse af påbuddet.

Stk 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde de i stk. 1

nævnte aktiviteter ikke skal være regnskabsmæssigt adskilt.

Stk 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om følgende:

  1. 1) Kravet om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår, jf. stk. 4

    .

  2. 2) Krav til dokumentation, jf. stk. 5

    .

  3. 3) Hvilke aftaler der anses for væsentlige, jf. stk. 5, 2. pkt.

  4. 4) Vandsektortilsynets tilsyn efter stk. 6

    .

  5. 5) Vandsektortilsynets afgørelser efter stk. 7

    .

  6. 6) Vandsektortilsynets afgørelser efter stk. 8

    , herunder hvilke selskaber og andre parter der er omfattet af stk. 8 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her