Varetægtsbekendtgørelsen § 11
Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 975 af 20. august 2024I medfør af § 772, stk. 2, 2. pkt. , § 776 og § 776 a, stk. 2, i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, som ændret ved lov nr. 665 af 11. juni 2024, fastsættes:
Afsnit II Valg af varetægtsfængsel m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 4. Anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end dér, hvor straffesagen behandles
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 11
En varetægtsarrestant, der er anbragt i varetægtsfængsel, og som efter en eventuel domfældelse kan forventes overført til fuldbyrdelse af frihedsstraf i et andet nordisk land efter reglerne i Justitsministeriets cirkulære nr. 220 af 16. december 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., kan overføres til Københavns Fængsler, når efterforskningen i straffesagen i det væsentlige er tilendebragt.
Stk 2. Overførsel efter stk. 1 forudsætter samtykke fra varetægtsarrestanten.
Stk 3. Afgørelse om overførsel efter stk. 1 træffes af kriminalforsorgsområdet. Er der tale om overførsel fra et arresthus beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen af vedkommende kriminalforsorgsområde efter forudgående drøftelse med Kriminalforsorgen Hovedstaden. Er der uenighed mellem de to kriminalforsorgsområder om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her