Varmeforsyningsloven kapitel 4 c
Lov om varmeforsyning.
Lov nr. 382 af 13. juni 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret ved lov nr. 673 af 11. juni 2024Kapitel 4 c. Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 23o
Virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om at indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme. Energieffektiviseringsordningen skal omfatte energigennemgange med henblik på at identificere mulige energieffektiviseringer af virksomhedens overskudsvarme og gennemførelse af disse.
Stk 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan videregive oplysninger til told- og skatteforvaltningen om virksomheders deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
Stk 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for energieffektiviseringsordningen, herunder regler om følgende:
1) Ansøgning om indtræden i og udmeldelse af ordningen, herunder proces og indhold.
2) Afgørelse om deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
3) Dokumentationskrav og krav om afgivelse af erklæringer på tro og love for at kunne deltage i energieffektiviseringsordningen.
4) Gennemførelse af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag.
5) Verifikation af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag af en uvildig ekstern ekspert eller af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK – Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.
6) Godkendelse og offentliggørelse af oplysninger om uvildige eksterne tekniske eksperter.
7) Nærmere angivne internationale vedtagelser og specifikationer, som virksomheder, der deltager i energieffektiviseringsordningen, skal overholde.
8) Påbud og afgørelse om udelukkelse fra energieffektiviseringsordningen af virksomheder og uvildige eksperter.
9) Kursusgebyrer i forbindelse med godkendelse af uvildige tekniske eksperter, jf. nr. 6 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her