Vejloven kapitel 6

I forbindelse med anlæg af nye veje og ved ombygning af eksisterende veje skal vejmyndigheden tage stilling til, om og i hvilket omfang der kan tillades adgang til vejen fra de ejendomme, der grænser op til vejen.

Stk 2. Vejmyndigheden skal så vidt muligt sikre ejendommen en anden fornøden vejadgang, hvis vejanlægget afbryder ejendommens hidtidige adgang til en offentlig vej eller til en del af ejendommen.

Stk 3. En ejendom anses for at have fornøden vejadgang, selv om

1. 1) de ændrede adgangsforhold giver ejendommen en mere afsides beliggenhed i forhold til offentlig vej, en bebyggelse eller en lokalitet,

2. 2) en ejendom helt eller delvis afskæres fra sin hidtidige kundekreds eller

3. 3) ejeren af ejendommen påføres fremtidige udgifter til vedligeholdelse eller renholdelse af vej.

Stk 4. Etableres der ikke fornøden vejadgang, jf. stk. 2

og 3

, har ejendommens ejer ret til erstatning efter §§ 103

, 104

og 112-118

.

Stk 5. Afskæres enhver adgang til ejendommen eller en del af denne, uden at der tilvejebringes anden adgang til offentlig vej, skal vejmyndigheden overtage ejendommen helt eller delvis mod erstatning efter §§ 103

, 104

og 112-118

.

Stk 6. Sager, jf. stk. 4

og 5

, behandles, for så vidt angår statsveje, herunder planlagte statsveje, af de myndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk 7. Transportministeren kan bestemme, at en sag som nævnt i stk. 4

og 5

vedrørende en statsvej behandles af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105

og 106

.