Vejloven § 43

Lov om offentlige veje m.v..

Lov nr. 1520 af 27. december 2014, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024, som ændret ved lov nr. 1797 af 28. december 2023

Kapitel 5. Sikring af vejanlæg

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 43

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Beslutninger om pålæg af vejbyggelinjer efter §§ 40

eller 41 , forlængelse af vejbyggelinjer efter § 41, stk. 3 , og forbud efter § 42, stk. 1 , skal offentliggøres. Vejmyndigheden skal endvidere give meddelelse til de ejere og brugere af ejendomme, der bliver direkte berørt af pålægget, og hvis rettigheder fremgår af tingbogen.

Stk 2. Ved pålæg af vejbyggelinjer efter § 41

skal den vejplan, der er udarbejdet af vejmyndigheden, være offentliggjort. Vejdirektoratet skal endvidere underrette de kommunalbestyrelser, i hvis kommune vejbyggelinjen forløber, når der sker pålæg af vejbyggelinjer på en statsvej.

Stk 3. Pålagte vejbyggelinjer skal respekteres af alle fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

Stk 4. Vejmyndighederne skal tinglyse pålagte vejbyggelinjer med angivelse af deres hjemmel, når de frister, der er nævnt i § 132

, er udløbet og afgørelse om eventuelle klager er truffet.

Stk 5. Vejmyndigheden skal på ejerens anmodning oplyse denne om vejbyggelinjernes beliggenhed på ejerens ejendom.

Stk 6. Inden byggearbejde iværksættes på et areal, der er omfattet af vejbyggelinjer efter §§ 40

eller 41 , skal bygherren søge oplyst hos vejmyndigheden, om arbejdets udførelse vil komme i strid med vejbyggelinjebestemmelserne.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her