Voksenansvarsbekendtgørelsen § 13

Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Bekendtgørelse nr. 263 af 15. marts 2024

I medfør af § 4, stk. 5

, § 5, stk. 4 , § 11, stk. 7 , § 14, stk. 4 , § 15, stk. 4 , § 16, stk. 7 , § 16 b, stk. 3 , § 17, stk. 2 , § 18, stk. 2 , § 21, stk. 5 , og § 23, stk. 8, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge , jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2024, § 61, stk. 2 , § 62, stk. 4 , § 63, stk. 3 , og § 64, stk. 2, i barnets lov , jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, § 15, stk. 3 , og § 16, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet , jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018, og § 5, stk. 12 , og § 7, stk. 6, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, § 62 m, stk. 5 , § 62 n, stk. 5 , og § 62 o, stk. 6, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af. 10. august 2023, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:

Kapitel 2. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ophold uden for sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt adgang til frisk luft

Under ophold på en sikret døgninstitution eller i en særligt sikret afdeling kan institutionens leder tillade, at barnet eller den unge beskæftiges uden for døgninstitutionen.

Stk 2. Børn og unge, der er anbragt på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling ud over 24 timer, skal have adgang til at opholde sig udendørs mindst 1 time dagligt.

Stk 3. Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune kan efter indstilling fra institutionens leder træffe afgørelse om, at barnet eller den unge under sit ophold på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling, jf. § 62, stk. 1, nr. 1-3

, og stk. 2, nr. 2 , eller § 63 i barnets lov , § 16, stk. 1 , eller § 17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet , for en kortere periode kan tage ophold uden for institutionen eller afdelingen, hvis opholdet sker under tæt kontakt med voksne. Afgørelse herom kan for unge, der er anbragt som led i en afsoning efter § 78, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. § 62, stk. 2, nr. 2, i barnets lov , kun iværksættes med samtykke fra Kriminalforsorgen.

Stk 4. For unge, der er anbragt på en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 2, nr. 1

og 3, i barnets lov , i stedet for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 765 eller i henhold til straffelovens § 74 a, stk. 1 , gælder reglerne i bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af et farlighedsdekret.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her