Voksenansvarsbekendtgørelsen § 4
Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Bekendtgørelse nr. 263 af 15. marts 2024I medfør af § 4, stk. 5 , § 5, stk. 4 , § 11, stk. 7 , § 14, stk. 4 , § 15, stk. 4 , § 16, stk. 7 , § 16 b, stk. 3 , § 17, stk. 2 , § 18, stk. 2 , § 21, stk. 5 , og § 23, stk. 8, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge , jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2024, § 61, stk. 2 , § 62, stk. 4 , § 63, stk. 3 , og § 64, stk. 2, i barnets lov , jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, § 15, stk. 3 , og § 16, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet , jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018, og § 5, stk. 12 , og § 7, stk. 6, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, § 62 m, stk. 5 , § 62 n, stk. 5 , og § 62 o, stk. 6, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af. 10. august 2023, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:
Kapitel 2. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse
På børne- og ungehjem efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov , kan tilbageholdelse af et barn eller en ung ske, når børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen, eller hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om opretholdelse af en igangværende tilbageholdelse, jf. § 11, stk. 1 , 2 og 5, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge . Tilbageholdelse af et barn eller en ung kan ligeledes ske på børne- og ungehjem efter § 43, stk. 1, nr. 6 , når børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse om tilbageholdelse i op til 14 dage under anbringelsen.
Stk 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvor mange dage inden for den maksimale periode på 14 dage der kan ske tilbageholdelse, jf. § 11, stk. 6, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge .
Stk 3. Personalet på anbringelsesstedet kan inden for de rammer om tilbageholdelse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. stk. 2 , i en konkret situation tilbageholde barnet eller den unge.
Stk 4. Tilbageholdelse efter stk. 1 kan alene ske ved, at barnet eller den unge fastholdes fysisk for at forhindre vedkommende i at forlade anbringelsesstedet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her