Voksenansvarsbekendtgørelsen § 5
Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Bekendtgørelse nr. 263 af 15. marts 2024I medfør af § 4, stk. 5 , § 5, stk. 4 , § 11, stk. 7 , § 14, stk. 4 , § 15, stk. 4 , § 16, stk. 7 , § 16 b, stk. 3 , § 17, stk. 2 , § 18, stk. 2 , § 21, stk. 5 , og § 23, stk. 8, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge , jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2024, § 61, stk. 2 , § 62, stk. 4 , § 63, stk. 3 , og § 64, stk. 2, i barnets lov , jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, § 15, stk. 3 , og § 16, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet , jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018, og § 5, stk. 12 , og § 7, stk. 6, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, § 62 m, stk. 5 , § 62 n, stk. 5 , og § 62 o, stk. 6, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af. 10. august 2023, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:
Kapitel 2. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
Ved en delvis lukket døgninstitution, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov , forstås en døgninstitution for børn og unge mellem 12 og 17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk fastholdelse, når betingelserne i henholdsvis § 12, stk. 2 , og § 13, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge er opfyldt.
Stk 2. Ved en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov , forstås en afdeling for børn og unge mellem 12 og 17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk fastholdelse, når betingelserne i henholdsvis § 12, stk. 2 , og § 13, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge er opfyldt.
Stk 3. Børn og unge, der tilbageholdes på en delvis lukket døgninstitution eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution ud over 24 timer, skal have mulighed for at opholde sig udendørs i mindst 1 time dagligt.
Stk 4. Børne- og ungeudvalget og Ungdomskriminalitetsnævnet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra den aldersgrænse, der er nævnt i § 61, stk. 1, i barnets lov , og i § 15, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet , i forhold til børn under 12 år.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her