Bekendtgørelse om rådighed § 29

Bekendtgørelse om rådighed.

Bekendtgørelse nr. 1590 af 12. december 2023

I medfør af § 52 f

, § 57, stk. 5 , § 62, stk. 10 , § 62 a, stk. 4 , § 62 b, stk. 3 , § 63 a, stk. 3 , § 65, stk. 6 , § 65 a, stk. 7 , § 88, stk. 4 , og § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 4. Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 29

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

  1. 1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

  2. 2) hvis arbejdsgiveren på en frigørelsesattest, i en meddelelse om arbejdsfordeling eller en ansættelseskontrakt erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Stk 3. En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.

Stk 4. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her