Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord – 2. udgave
    • Forord – 1. udgave
  • Del I. Udbudsrettens formål og grundlæggende principper
    • Kapitel 1. Hvad er udbudsret? (Side 31 – 70)
      • 1. Indledning
      • 2. Udbudsreglernes formål
        • 2.1. Udbudsreglernes (primære) EU-retlige formål
        • 2.2. Udbudsreglernes (sekundære) nationale formål
          • 2.2.1. Udbudslovens formålsbestemmelse
      • 3. Udbudsrettens regelsæt og kilder
        • 3.1. Traktaterne
        • 3.2. Udbudsdirektiverne
          • 3.2.1. Præambelbetragtninger
        • 3.3. Udbudsloven
          • 3.3.1. Direktiver og EU-konform fortolkning
          • 3.3.2. Udbudslovens anvendelsesområde
        • 3.4. Klagenævnsloven
        • 3.5. Øvrige danske regler
        • 3.6. Internationale regler (GPA-aftalen)
        • 3.7. Domme fra EU-Domstolen
          • 3.7.1. Præjudicielle spørgsmål
          • 3.7.2. Traktatbrudssager
          • 3.7.3. Retten
        • 3.8. Kendelser fra Klagenævnet for Udbud og danske domstole
        • 3.9. Kommissionens fortolkningsmeddelelser
        • 3.10. Vejledninger og udtalelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
      • 4. Udbudsrettens principper
        • 4.1. Forbud mod diskrimination på grund af nationalitet
        • 4.2. Ligebehandlingsprincippet
          • 4.2.1. Forhandlingsforbud
        • 4.3. Gennemsigtighedsprincippet
        • 4.4. Proportionalitetsprincippet
        • 4.5. Gensidig anerkendelse
        • 4.6. Effektivitetsprincippet
        • 4.7. Konkurrence som selvstændigt udbudsretligt princip?
        • 4.8. Forvaltningsretlige principper
    • Kapitel 2. Hvem skal følge udbudsreglerne (Side 71 – 92)
      • 1. Indledning
      • 2. Statslige, regionale og kommunale myndigheder
        • 2.1. Ikkestatslige ordregivere
      • 3. Offentligretlige organer
        • 3.1. Oprettet for at imødekomme almenhedens behov
        • 3.2. Juridisk person
        • 3.3. Finansieret eller kontrolleret af en anden ordregiver
      • 4. Sammenslutninger og fælles udbud
        • 4.1. Grænseoverskridende fælles indkøb
      • 5. Indkøbscentraler
      • 6. Tilskud til bygge- og anlægsprojekter
  • Del II. Udbudsrettens kontrakter og undtagelser
    • Kapitel 3. Udbudspligtige kontrakter (Side 95 – 132)
      • 1. Indledning
      • 2. Opgaver, der kan overlades til private
      • 3. Offentlige kontrakter
        • 3.1. Gensidigt bebyrdende kontrakt
          • 3.1.1. Kontrakt
          • 3.1.2. Skriftlighedskrav
          • 3.1.3. Ordregiveren skal foretage en anskaffelse
            • 3.1.3.1. Frit valg-ordninger
            • 3.1.3.2. Skorstensfejning
          • 3.1.4. Modydelse (fra ordregiver)
          • 3.1.5. Der skal foretages en udvælgelse »valget af et bud«
      • 4. Kontrakttyper
        • 4.1. Tjenesteydelser
        • 4.2. Varer
        • 4.3. Bygge- og anlæg
          • 4.3.1. Skræddersyet byggeri
        • 4.4. Blandede kontrakter
          • 4.4.1. Blandede kontrakter, der alene vedrører ydelser, der er omfattet af udbudsloven
          • 4.4.2. Blandede kontrakter, der vedrører ydelser, der er omfattet af udbudsloven, og ydelser, der ikke er omfattet af loven
            • 4.4.2.1. Om en kontrakt objektiv kan adskilles
          • 4.4.3. Blandede kontrakter, der vedrører både udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet
          • 4.4.4. Blandende kontrakter der vedrører udbudsloven og forsvars- og sikkerhedsdirektivet
          • 4.4.5. Blandede kontrakter, der vedrører udbudsloven og koncessionsdirektivet
      • 5. Forskellige former for offentlig-privat samarbejde (OPS)
        • 5.1. Støtte
          • 5.1.1. Ulovlig støtte
        • 5.2. OPP, OPI og partnering
      • 6. Kontrolbud
    • Kapitel 4. Beregning af kontrakters værdi (Side 133 – 156)
      • 1. Indledning
      • 2. Tærskelværdierne
        • 2.1. Fastlæggelse og revision af tærskelværdierne
      • 3. Beregning af en kontrakts anslåede værdi
        • 3.1. Tidspunktet for ordregivers vurdering
        • 3.2. Hvad skal medregnes i værdien
          • 3.2.1. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt
          • 3.2.2. Værdien af en vareindkøbskontrakt eller tjenesteydelseskontrakt, der indgås med regelmæssige mellemrum
          • 3.2.3. Vareindkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje
          • 3.2.4. Værdien af visse særlige tjenesteydelser
          • 3.2.5. Tjenesteydelseskontrakter uden angivelse af en samlet pris
          • 3.2.6. Værdien af en rammeaftale eller dynamisk indkøbssystem
          • 3.2.7. Værdien af et innovationspartnerskab
      • 4. Delkontrakter
        • 4.1. Den anslåede værdi af delkontrakter
        • 4.2. Delkontrakter: opdel eller forklar
        • 4.3. Begrænsning af muligheden for at byde på delkontrakter
      • 5. Delydelsesreglen
      • 6. Decentrale enheder
      • 7. Kontrakters længde
    • Kapitel 5. Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer (Side 157 – 196)
      • 1. Indledning
      • 2. Rammeaftaler
        • 2.1. Hvad er en rammeaftale
        • 2.2. Parterne i en rammeaftale
        • 2.3. Estimatet af en rammeaftale
        • 2.4. En rammeaftales varighed
          • 2.4.1. Tidspunktet for indgåelse af kontrakt på baggrund af en rammeaftale
        • 2.5. Tildeling af en rammeaftale
        • 2.6. Typer af rammeaftaler
          • 2.6.1. Rammeaftale med en enkelt virksomhed
          • 2.6.2. Rammeaftale med flere virksomheder (vilkår fastlagt)
          • 2.6.3. Rammeaftale med flere virksomheder (vilkår ikke fastlagt)
            • 2.6.3.1. Vilkår for miniudbud
            • 2.6.3.2. Proceduren ved miniudbud
          • 2.6.4. Miniudbud og direkte tildeling
          • 2.6.5. Periodekøbskontrakter
        • 2.7. Parallelle rammeaftaler (aftaler med sammenfaldende sortiment)
        • 2.8. Særligt om indkøbscentralers rammeaftaler
          • 2.8.1. Ansvarsfordeling mellem indkøbscentraler og ordregivere
      • 3. Dynamiske indkøbssystemer
        • 3.1. Etablering af et dynamisk indkøbssystem
          • 3.1.1. Opdeling i kategorier
          • 3.1.2. Betaling
        • 3.2. Tildeling af kontrakter inden for et dynamisk indkøbssystem
        • 3.3. Optage nye leverandører under systemet
        • 3.4. Underretning, begrundelse, standstill og bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt
      • 4. Sortimentsudbud
        • 4.1. Kravspecifikationer/tekniske specifikationer
        • 4.2. Evaluering
    • Kapitel 6. Kontrakter med en anslået værdi under tærskelværdierne (Side 197 – 232)
      • 1. Indledning
      • 2. Klar grænseoverskridende interesse
        • 2.1. Udviklingen af begrebet klar grænseoverskridende interesse
        • 2.2. Elementer, der har betydning for kontraktens grænseoverskridende interesse
          • 2.2.1. Kontraktens anslåede værdi
          • 2.2.2. Udførelsesstedet (det geografiske sted)
          • 2.2.3. Kontraktens genstand
          • 2.2.4. Markedets størrelse og struktur
          • 2.2.5. Direkte eller indirekte grænseoverskridende interesse
          • 2.2.6. Øvrige forhold, der kan tillægges betydning
          • 2.2.7. Tidspunktet for vurderingen: aktuel eller potentiel grænseoverskridende interesse
          • 2.2.8. Opsamling om elementer, der kan tillægges betydning
        • 2.3. Forholdet til EU-Domstolens praksis om interne situationer
      • 3. Kontrakter med klar grænseoverskridende interesse
        • 3.1. Krav om annoncering
        • 3.2. Valg af udbudsprocedure
        • 3.3. Underretning og begrundelse
      • 4. Kontrakter uden klar grænseoverskridende interesse
        • 4.1. Markedsmæssige vilkår
        • 4.2. Underretning og begrundelse
        • 4.3. Iagttagelse af forvaltningsretlige principper
        • 4.4. Klagenævnets (manglende) kompetence
      • 5. Tilbudsloven
        • 5.1. Hvem er omfattet af tilbudsloven
        • 5.2. Tilbudslovens regelsæt
        • 5.3. Bestemmelser i tilbudsloven, der finder anvendelse for kontrakter omfattet af udbudsloven
      • 6. Anvendelse af udbudsdirektivets fulde regelsæt
    • Kapitel 7. Light-regime (Side 233 – 268)
      • 1. Indledning
      • 2. Historik og baggrund
      • 3. Tjenesteydelser omfattet af light-regimet
        • 3.1. Blandede tjenesteydelseskontrakter
      • 4. Tærskelværdien i light-regimet
        • 4.1. Kontrakter under tærskelværdien i light-regimet
      • 5. Udbudsprocessen i light-regimet
        • 5.1. Krav om annoncering
          • 5.1.1. Light-udbudsbekendtgørelse
          • 5.1.2. Light-forhåndsmeddelelse
          • 5.1.3. Undtagelse til krav om forudgående annoncering
        • 5.2. Valg af udbudsprocedure
        • 5.3. Beskrivelse af kontraktens genstand (kravspecifikation)
        • 5.4. Udelukkelse af virksomheder
        • 5.5. Egnethed og udvælgelse
        • 5.6. Tidsfrister
        • 5.7. Tildeling af kontrakten
          • 5.7.1. Tildelingskriterier
          • 5.7.2. Offentliggørelse og vægtning af tildelingskriterier
          • 5.7.3. Evalueringsmodel
        • 5.8. Underretning, begrundelse og standstill
        • 5.9. Bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt
        • 5.10. Mulighed for at foretage ændringer i kontrakten
      • 6. Sanktioner ved overtrædelse af reglerne i light-regimet
      • 7. Reserverede kontrakter til organisationer om visse tjenesteydelser
        • 7.1. Baggrund for bestemmelsen
        • 7.2. Organisationer omfattet
    • Kapitel 8. De tre øvrige udbudsdirektiver (Side 269 – 308)
      • 1. Indledning
      • 2. Forsyningsvirksomhedsdirektivet
        • 2.1. Ordregivere efter forsyningsvirksomhedsdirektivet
          • 2.1.1. Forsyningsaktiviteter
          • 2.1.2. Fritagelse fra forsyningsvirksomhedsdirektivet
        • 2.2. Fleksible udbudsregler
          • 2.2.1. Tærskelværdier
          • 2.2.2. Udbudsprocedurer
          • 2.2.3. Kvalifikationsordninger
          • 2.2.4. Rammeaftaler
          • 2.2.5. Særlige forbindelser (samarbejde, tilknyttede virksomheder og joint ventures)
          • 2.2.6. Tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjeland
        • 2.3. Forholdet til udbudsloven
          • 2.3.1. Regler i udbudsloven, der finder anvendelse
          • 2.3.2. Om fortolkninger fra udbudsloven kan overføres til forsyningsvirksomhedsdirektivet
        • 2.4. Kontrakter under tærskelværdierne
        • 2.5. Klagenævnsloven
        • 2.6. Gælder Traktatens principper for ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet
      • 3. Forsvars- og sikkerhedsdirektivet
        • 3.1. Anvendelsesområde for forsvars- og sikkerhedsdirektivet
        • 3.2. Anvendelsesområde for artikel 346 TEUF
        • 3.3. Fleksible udbudsregler
          • 3.3.1. Tærskelværdier
          • 3.3.2. Udbudsprocedurer
          • 3.3.3. Udvælgelse af virksomheder
          • 3.3.4. Rammeaftaler
          • 3.3.5. Undtagelser til forsvars- og sikkerhedsdirektivet
        • 3.4. Klagenævnsloven
        • 3.5. Gælder Traktatens principper for ordregivere omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet
      • 4. Koncessioner
        • 4.1. Hvad er en koncession
        • 4.2. Baggrunden for koncessionsdirektivet
        • 4.3. Reglerne for indgåelse af koncessioner
          • 4.3.1. Tærskelværdierne
          • 4.3.2. Koncessionens varighed
          • 4.3.3. Undtagelser til koncessionsdirektivet
          • 4.3.4. Udbudsprocedurer
          • 4.3.5. Tildelingskriterier
        • 4.4. Forholdet til udbudsloven
        • 4.5. Klagenævnsloven
    • Kapitel 9. Udbudslovens undtagelser og reglerne om in-house (Side 309 – 338)
      • 1. Indledning
      • 2. Kontrakter tildelt på grundlag af eksklusive rettigheder
      • 3. Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation
      • 4. Kontrakter mv., der afholdes i henhold til internationale regler
      • 5. Særlige undtagelser vedrørende tjenesteydelseskontrakter
        • 5.1. Erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller rettigheder hertil
        • 5.2. Indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale
        • 5.3. Voldgifts- og mæglingstjenesteydelser
        • 5.4. Juridiske tjenesteydelser
        • 5.5. Finansielle tjenesteydelser
        • 5.6. Lån
        • 5.7. Ansættelseskontrakter
        • 5.8. Civilforsvar, beredskabstjenester mv., der ydes af nonprofitorganisationer
          • 5.8.1. Tjenesteydelserne, der er omfattet
            • 5.8.1.1. Ambulancetjenester
          • 5.8.2. Nonprofitorganisation
        • 5.9. Personbefordring med jernbane eller metro
        • 5.10. Politiske kampagnetjenester
      • 6. Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling
      • 7. In-house
        • 7.1. Udvidet in-house
          • 7.1.1. Kontrolkriteriet i § 12, nr. 1
          • 7.1.2. Virksomhedskriteriet i § 12, nr. 2
          • 7.1.3. Forbud mod private kapitalandele i § 12, nr. 3
        • 7.2. Horisontale samarbejdsaftaler
  • Del III. Fremgangsmåderne ved tildeling af offentlige kontrakter
    • Kapitel 10. Dialog før udbuddet (Side 341 – 368)
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrunden for regler om dialog før udbud
      • 3. Forudgående markedsundersøgelse
        • 3.1. Formål med forudgående dialog
        • 3.2. Forløb af markedsdialogen
        • 3.3. Begrænsninger i dialogen
      • 4. Rådgivning
      • 5. Inhabilitet (udbudsretlig)
        • 5.1. Rådgiver for ordregiveren før udbuddet (rådgiverinhabilitet)
        • 5.2. Nær tilknytning mellem rådgiveren og en tilbudsgiver
        • 5.3. Tidligere leverandør til ordregiveren
        • 5.4. Skræddersyet udbud
        • 5.5. Inhabilitet, der opstår under udbuddet
      • 6. Afhjælpning af inhabilitet
        • 6.1. Passende foranstaltninger
        • 6.2. Udelukkelse
      • 7. Interessekonflikt (forvaltningsretlig inhabilitet)
        • 7.1. Afhjælpning
    • Kapitel 11. Udbudsmaterialet (Side 369 – 412)
      • 1. Indledning
      • 2. Offentliggørelse af bekendtgørelser i EU-Tidende
        • 2.1. Standardformularer/bekendtgørelser
        • 2.2. Offentliggørelse på nationalt plan
      • 3. Forhåndsmeddelelser og køberprofil
      • 4. Udbudsbekendtgørelse
        • 4.1. Udbudsbekendtgørelsens indhold
      • 5. Udbudsmateriale
        • 5.1. Udbudsmaterialets indhold
          • 5.1.1. Udbudsbetingelser
          • 5.1.2. Tekniske specifikationer (kravspecifikationen)
            • 5.1.2.1. Funktionsudbud
            • 5.1.2.2. Henvisning til standarder
            • 5.1.2.3. Henvisning til produktkategorier
            • 5.1.2.4. Om henvisning til varemærker, fabrikater mv.
            • 5.1.2.5. Dokumentation for opfyldelse af kravene i de tekniske specifikationer
          • 5.1.3. Kontraktbetingelser
            • 5.1.3.1. Hvad kan kontraktbetingelser indeholde
            • 5.1.3.2. Krav for anvendelse af kontraktbetingelser
            • 5.1.3.3. Opfølgning på kontraktbetingelser
        • 5.2. Adgang til udbudsmaterialet
      • 6. Mindstekrav
      • 7. Supplerende oplysninger og spørgsmål/svar
      • 8. Ændringer i udbudsmaterialet
        • 8.1. Almindelige (uvæsentlige) ændringer
        • 8.2. Væsentlige ændringer
        • 8.3. Ændringer af grundlæggende elementer
      • 9. Annullation af udbuddet
        • 9.1. Saglige formål
        • 9.2. Ordregiverens underretning og begrundelse om annullation
    • Kapitel 12. Udbudsprocedurer (Side 413 – 468)
      • 1. Indledning
      • 2. Hvilke udbudsprocedurer kan anvendes
      • 3. Offentligt udbud
      • 4. Begrænset udbud
      • 5. Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
        • 5.1. Hvornår kan procedurerne anvendes
          • 5.1.1. Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løsninger
          • 5.1.2. Design eller innovative løsninger
          • 5.1.3. Særlige omstændigheder med hensyn til art og kompleksitet
          • 5.1.4. Manglende mulighed for at fastlægge de tekniske specifikationer
          • 5.1.5. Ikkeforskriftsmæssige eller uacceptable tilbud
            • 5.1.5.1. Ikkeforskriftsmæssige bud
            • 5.1.5.2. Uacceptable tilbud
        • 5.2. Proceduren udbud med forhandling
          • 5.2.1. Forløbet af udbud med forhandling
          • 5.2.2. Om forhandling med tilbudsgivere der har taget forbehold
          • 5.2.3. Hvad må der forhandles om
          • 5.2.4. Tildeling
        • 5.3. Proceduren konkurrencepræget dialog
          • 5.3.1. Forløbet af den konkurrenceprægede dialog
          • 5.3.2. Hvad må der afholdes dialog om
          • 5.3.3. Tildeling
      • 6. Innovationspartnerskaber
        • 6.1. Om definitionen innovation
        • 6.2. Innovationspartnerskaber
          • 6.2.1. Udbuddet
          • 6.2.2. Innovationsforløbet
          • 6.2.3. Indkøbet
      • 7. Hasteprocedure
      • 8. Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse
        • 8.1. Ikke modtaget egnede tilbud
        • 8.2. Der kun eksisterer én leverandør
        • 8.3. Tvingende grunde
          • 8.3.1. Tvingende grunde efter annullation eller uden virkning
        • 8.4. Varekontrakter med henblik på forskning
        • 8.5. Supplerende leverancer
        • 8.6. Indkøb via varebørs
        • 8.7. Særlig fordelagtige vilkår
        • 8.8. Bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er gentagelse af tilsvarende ydelser
      • 9. Projektkonkurrencer
        • 9.1. Iværksættelse af en projektkonkurrence
        • 9.2. Bedømmelseskomité
        • 9.3. Tildeling af kontrakt
        • 9.4. Efter projektkonkurrencen er afholdt
      • 10. Kommunikation i udbudsprocessen
        • 10.1. Elektroniske kommunikationsmidler og værktøjer
        • 10.2. Mundtlig kommunikation
      • 11. Passende tidsfrister
        • 11.1. Beregningen af tidsfrister
        • 11.2. Forlængelse af tilbudsfrister
        • 11.3. Manglende overholdelse af tidsfrister
    • Kapitel 13. Udelukkelsesgrunde og self-cleaning (Side 469 – 514)
      • 1. Indledning
      • 2. Udelukkelsesgrunde
        • 2.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
          • 2.1.1. Deltagelse i kriminel organisation
          • 2.1.2. Bestikkelse
          • 2.1.3. Svig
          • 2.1.4. Terrorhandlinger
          • 2.1.5. Hvidvaskning
          • 2.1.6. Børnearbejde og menneskehandel
          • 2.1.7. Ubetalt gæld til det offentlige på eller over 100.000 kr.
          • 2.1.8. Udelukkelse pga. forhold i det konkrete udbud
        • 2.2. Frivillige udelukkelsesgrunde
          • 2.2.1. Tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlige område
          • 2.2.2. Konkurs eller insolvent
          • 2.2.3. Alvorlige forsømmelser (alvorlige fejl)
          • 2.2.4. Konkurrencefordrejning
          • 2.2.5. Væsentligt har misligholdt en tidligere kontrakt
          • 2.2.6. Uretmæssigt har forsøgt at påvirke ordregiverens beslutningsproces
          • 2.2.7. Ubetalt forfalden gæld til det offentlige
      • 3. Tidspunktet for udelukkelse (varighed af udelukkelse)
        • 3.1. De obligatoriske udelukkelsesgrunde
        • 3.2. De frivillige udelukkelsesgrunde
      • 4. Undtagelser fra udelukkelse
        • 4.1. Væsentlige samfundsinteresser
        • 4.2. Self-cleaning
          • 4.2.1. Baggrund for bestemmelsen
          • 4.2.2. Processen ved self-cleaning
          • 4.2.3. Tilstrækkelig dokumentation for pålidelighed
        • 4.3. Udelukkelse skal være proportionalt
      • 5. Dokumentation for at en virksomhed ikke er udelukket
        • 5.1. Danske tilbudsgivere: serviceattest
        • 5.2. Udenlandske tilbudsgivere: e-Certis
        • 5.3. Undtagelse til fremsendelse af dokumentation
    • Kapitel 14. Egnethed og udvælgelse af virksomheder (Side 515 – 552)
      • 1. Indledning
      • 2. Egnethed
        • 2.1. Egnethed til at udøve det pågældende erhverv
        • 2.2. Økonomisk og finansiel formåen
          • 2.2.1. Omsætningskrav
        • 2.3. Teknisk og faglig formåen
      • 3. Udvælgelse blandt egnede virksomheder
        • 3.1. Objektive og ikkediskriminerende kriterier
        • 3.2. Antallet af deltagere
      • 4. Dokumentation
        • 4.1. Indledende dokumentation – European Single Procurement Document (ESPD)
          • 4.1.1. Hvornår der skal anvendes ESPD
          • 4.1.2. Hvem der skal indlevere et ESPD
          • 4.1.3. Indhold af ESPD’et
          • 4.1.4. Urigtige oplysninger i ESPD’et
        • 4.2. Endelig dokumentation
          • 4.2.1. Dokumentation for økonomisk og finansiel formåen
          • 4.2.2. Dokumentation for teknisk og faglig formåen
          • 4.2.3. Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
          • 4.2.4. Officielle lister
        • 4.3. Undtagelse til fremsendelse af dokumentation
      • 5. Basere sig på andre virksomheder
        • 5.1. Støtteerklæringer
        • 5.2. Solidarisk hæftelse
      • 6. Økonomiske aktører
        • 6.1. Økonomiske aktørers retlige form
        • 6.2. Konsortier
        • 6.3. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
        • 6.4. Underleverandører
          • 6.4.1. Oplysninger om underleverandører
          • 6.4.2. Krav der kan stilles til underleverandører
          • 6.4.3. Udelukke anvendelse af underleverandører (centrale opgaver)
      • 7. Ændring af ansøgere undervejs i udbudsprocessen
        • 7.1. Hvornår kan der foretages en ændring af en ansøger eller tilbudsgiver
        • 7.2. Krav til ansøgeren eller tilbudsgiveren efter ændringen
        • 7.3. Når en ansøger udgår i en begrænset udbudsprocedure
    • Kapitel 15. Tildeling af kontrakt (Side 553 – 602)
      • 1. Indledning
      • 2. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter
      • 3. Tildelingskriterier
        • 3.1. Pris
        • 3.2. Omkostninger
          • 3.2.1. Livscyklusomkostninger
          • 3.2.2. Metoden til beregning af livscyklusomkostninger
        • 3.3. Bedste forhold mellem pris og kvalitet
          • 3.3.1. Forbundet med kontraktens genstand
            • 3.3.1.1. Produktionsmetoden
            • 3.3.1.2. Erfaring som tildelingskriterium
          • 3.3.2. Krav til beskrivelse og offentliggørelse af underkriterier og delkriterier
          • 3.3.3. Vægtning af underkriterier og delkriterier
          • 3.3.4. Absolut eller relativ vurdering
          • 3.3.5. Effektiv kontrol af oplysninger
          • 3.3.6. Ændring af underkriterier og delkriterier
        • 3.4. Omvendt licitation (fast pris)
      • 4. Evaluering af tilbud
        • 4.1. Åbning af tilbud
        • 4.2. Evaluere tilbud før udvælgelse
        • 4.3. Evalueringsmodeller
          • 4.3.1. Offentliggørelse af evalueringsmodellen
          • 4.3.2. Pointmodel
          • 4.3.3. Prismodel
          • 4.3.4. Lodtrækning
          • 4.3.5. Elektroniske auktioner
        • 4.4. Klagenævnets kompetence
          • 4.4.1. Ordregiverens skøn
      • 5. Særlige tilbudssituationer
        • 5.1. Sideordnede tilbud
        • 5.2. Alternative tilbud
        • 5.3. Unormalt lave tilbud
      • 6. Vedståelsesfrist
      • 7. Forbehold
    • Kapitel 16. Indhentning af supplerende oplysninger og ordregiverens undersøgelsespligt (Side 603 – 632)
      • 1. Indledning
      • 2. Indhentning af supplerende oplysninger
        • 2.1. Baggrunden for bestemmelsen
        • 2.2. Manova-sagen og den efterfølgende praksis
          • 2.2.1. EU-Domstolens praksis efter Manova
          • 2.2.2. Klagenævnet for Udbud efter Manova
        • 2.3. Hvilke supplerende oplysninger og dokumentation kan indhentes
          • 2.3.1. Oplysninger og dokumentation, der vedrører udvælgelsesfasen
          • 2.3.2. Oplysninger og dokumentation, der vedrører tildelingsfasen
        • 2.4. Anmode samtlige ansøgere og tilbudsgivere
        • 2.5. Hvornår kan ordregiver indhente supplerende oplysninger
        • 2.6. Om pligt til at anmode om supplerende oplysninger
        • 2.7. Når ordregiveren har udelukket afhjælpning
      • 3. Undersøgelsespligt
        • 3.1. Tvivlstilfælde
          • 3.1.1. Klagenævnets praksis før udbudsloven
          • 3.1.2. Retsstillingen efter udbudsloven
        • 3.2. Effektiv kontrol
          • 3.2.1. Undersøgelse af virksomheden
          • 3.2.2. Undersøgelse af tilbuddet
    • Kapitel 17. Begrundelse og standstill (Side 633 – 662)
      • 1. Indledning
      • 2. Underretning
        • 2.1. Hvem skal underrettes
          • 2.1.1. Berørte ansøgere
          • 2.1.2. Berørte tilbudsgivere
        • 2.2. Skriftlig og samtidig underretning
      • 3. Begrundelse af beslutninger
        • 3.1. Begrundelse for beslutning om prækvalifikation
        • 3.2. Begrundelse for begrænsning af antallet af tilbud og løsninger
        • 3.3. Begrundelse for tildelingsbeslutning efter udbudsloven
          • 3.3.1. Særligt om prisen
          • 3.3.2. Særligt om oplysning om point
        • 3.4. Undtage oplysninger pga. offentlige eller private interesser
        • 3.5. Konsekvenser ved mangelfulde begrundelser
      • 4. Standstill-periode
        • 4.1. Hvornår skal der afholdes en standstill-periode
        • 4.2. Kravene til anvendelse af standstill
        • 4.3. Standstill-periodens længde
          • 4.3.1. Fastsætte en længere standstill-periode
        • 4.4. Angivelse af standstill-periodens udløb
        • 4.5. Frivillig standstill ved rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer
      • 5. Tilbagekaldelse af ordregiverens tildelingsbeslutning
        • 5.1. Ny tildelingsbeslutning
      • 6. Individuelle rapporter
      • 7. Bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt
  • Del IV. Sekundære hensyn
    • Kapitel 18. Miljø- og sociale hensyn (Side 665 – 694)
      • 1. Indledning
      • 2. Politiske tendenser
        • 2.1. EU og offentlige indkøb
        • 2.2. Nationale politiker – strategi for grønne offentlige indkøb
        • 2.3. FN’s verdensmål
      • 3. Hvad er sekundære hensyn
      • 4. Varetagelse af miljø og sociale hensyn i udbud
        • 4.1. Kravspecifikation
        • 4.2. Udelukkelse, egnethed og udvælgelse
          • 4.2.1. Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af krav inden for miljø-, social- eller arbejdsmarkedslovgivning
        • 4.3. Tildelingsfasen
        • 4.4. Kontraktbetingelser
          • 4.4.1. Sociale klausuler
          • 4.4.2. Arbejdsklausuler
          • 4.4.3. Kontraktstyring (opfølgning)
      • 5. Mærker
        • 5.1. Hvad er mærker
        • 5.2. Betingelser for at ordregiver kan kræve bestemte mærker
        • 5.3. Acceptere anden passende dokumentation
          • 5.3.1. Årsager der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren
          • 5.3.2. Muligt at konstatere mærkekrav uhensigtsmæssigt mange ressourcer
      • 6. Reserverede kontrakter
  • Del V. Ændring af kontrakt
    • Kapitel 19. Ændringer i kontrakten (Side 697 – 728)
      • 1. Indledning
      • 2. Ordregivers behov for at foretage ændringer i en kontrakt
      • 3. Ændring af grundlæggende elementer i kontrakten
        • 3.1. Hvornår er der tale om ændring af grundlæggende elementer
          • 3.1.1. Indfører nye betingelser (som ville have givet adgang for andre ansøgere)
          • 3.1.2. Ændring af den økonomiske balance til leverandørens fordel
          • 3.1.3. Betydelig udvidelse af kontraktens anvendelsesområde
      • 4. Ændringer, der ikke er ændring af grundlæggende elementer
        • 4.1. Bagatelreglen
          • 4.1.1. Ændringen må ikke ændre kontraktens overordnede karakter
          • 4.1.2. Bagatelreglen og rammeaftaler
        • 4.2. Ændringer kontrakten har taget højde for
        • 4.3. Supplerende leverancer
        • 4.4. Uforudsete omstændigheder
        • 4.5. Nødlidende kontrakter
      • 5. Ændring af leverandør
        • 5.1. Selskabsretlige omstruktureringer
        • 5.2. Ændringer i et konsortium
        • 5.3. Ændring af en underleverandør
        • 5.4. Ændring af leverandøren pga. konkurs
      • 6. Kontrakter, der ikke er omfattet af udbudslovens afsnit II
      • 7. Konsekvenser, når der foretages ændring af grundlæggende elementer
        • 7.1. Opsigelse/ophævelse
        • 7.2. Uden virkning
  • Del VI. Håndhævelse og aktindsigt
    • Kapitel 20. Aktindsigt hos ordregiver (Side 731 – 770)
      • 1. Indledning
      • 2. Aktindsigtsreglerne
        • 2.1. Ordregivere omfattet af reglerne om aktindsigt
        • 2.2. Anvendelse af forvaltningsloven eller offentlighedsloven
        • 2.3. Miljøoplysningsloven
      • 3. Udbudslovens bestemmelse om fortrolighed
      • 4. Aktindsigt hos ordregiver
        • 4.1. Omfanget af aktindsigt
        • 4.2. Undtagne dokumenter
          • 4.2.1. Interne dokumenter
            • 4.2.1.1. Hvad er interne dokumenter
            • 4.2.1.2. Særlig arbejdsgruppe – tværministeriel arbejdsgruppe
            • 4.2.1.3. Dokumenter afgivet til udenforstående
            • 4.2.1.4. Interne dokumenter, der er aktindsigt i
          • 4.2.2. Brevveksling med sagkyndige
        • 4.3. Undtagne oplysninger
          • 4.3.2.1. Drifts- eller forretningsforhold
            • 4.3.2.1.1. Oplysninger om priser
            • 4.3.2.1.2. Andre oplysninger
          • 4.3.2.2. Det offentliges økonomiske interesser
        • 4.4. Meroffentlighed
        • 4.5. Behandling af anmodning om aktindsigt
          • 4.5.1. Ressourceforbrug
          • 4.5.2. Indhentelse af udtalelse fra den berørte virksomhed
        • 4.6. Virksomheders oplysning til myndigheden
      • 5. Klage over afgørelser om aktindsigt mv.
      • 6. Aktindsigt ved Klagenævnet for Udbud
    • Kapitel 21. Håndhævelse af udbudsreglerne (Side 771 – 832)
      • 1. Indledning
      • 2. Regler om håndhævelse af udbudsreglerne
        • 2.1. Baggrunden for EU’s kontroldirektiver
        • 2.2. Lov om Klagenævnet for Udbud
      • 3. Håndhævelse på national plan
        • 3.1. Klagenævnet for Udbud
          • 3.1.1. Klagenævnets kompetence
          • 3.1.2. Stillingtagen til parternes påstande
        • 3.2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
        • 3.3. Domstolene
      • 4. Betingelser for at indgive klage til Klagenævnet for Udbud
        • 4.1. Klageberettigede
        • 4.2. Klagefrister
        • 4.3. Formkrav til klagen
        • 4.4. Underretning af ordregiveren
      • 5. Sanktioner for overtrædelse af udbudsreglerne
        • 5.1. Opsættende virkning
          • 5.1.1. Automatisk opsættende virkning
        • 5.2. Annullation
          • 5.2.1. Konsekvenserne af annullation
            • 5.2.1.1. Ophævelse af kontrakten som følge af annullation (§ 185, stk. 2)
            • 5.2.1.2. Konsekvenserne af annullation i andre tilfælde
        • 5.3. Erstatning
          • 5.3.1. Erstatningsbetingelserne
        • 5.4. Uden virkning
          • 5.4.1. Kan erklæres uden virkning (§ 16)
          • 5.4.2. Skal erklæres for uden virkning (§ 17)
          • 5.4.3. Undtagelser til uden virkning
            • 5.4.3.1. Almenhedens interesser
            • 5.4.3.2. Profylaksebekendtgørelse (§ 4-bekendtgørelse)
          • 5.4.4. Indkøbscentralers rammeaftaler
        • 5.5. Økonomisk sanktion eller bøde
        • 5.6. Ophævepligt efter EU-retten
        • 5.7. Ophæveret i udbudsloven
  • Litteratur
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Udbudsret (2. udg.)

Af Carina Risvig Hamer

Cover til: Udbudsret (2. udg.)

2. udgave

6. september 2021

  • e-ISBN: 9788771985368
  • p-ISBN: 9788757442960
  • Antal sider: 845
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Udbudsret

Bogen omhandler de udbudsretlige regler for indgåelse af offentlige kontrakter. Bogen inddrager både de EU-retlige og nationale udbudsregler, herunder praksis fra både EU-Domstolen og Klagenævnet for Udbud. Titlen på bogen er siden første udgaven ændret fra Grundlæggende Udbudsret til Udbudsret for at signalere, at bogen også i stor udstrækning omfatter mere end udbudsrettens grundlæggende elementer. Således dækker bogen også over mere aktuelle emner og diskuterer retstilstanden på området.

  • Bøger (Arkiv)
  • /
    Cover af Udbudsret
    Udbudsret
  • / 2. udg. 2021

Udbudsret (2. udg.)

  • 3. udgave - 5. februar 2025

Af Carina Risvig Hamer

Cover af Udbudsret (2. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her