Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 138
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Afsnit VI Særlige ordninger, herunder jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og revalidering
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 20. Fleksjob m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 138
Ud over bidraget i § 137 indbetales et bidrag, der udgør to tredjedele af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension .
Stk 2. Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer med tilskud efter § 123 . Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk 3. Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension .
Stk 4. Ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 137 , beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk 5. Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.
Stk 6. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2 for hver time, der udbetales tilskud for.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her