Retssikkerhedsloven (det sociale område) § 59a
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lov nr. 453 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ændret ved lov nr. 329 af 9. april 2024, lov nr. 661 af 11. juni 2024 og lov nr. 680 af 11. juni 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 9 a. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 59a
Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. dog stk. 2 og 3 .
Stk 2. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, som er omfattet af stk. 1 , har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde, jf. stk. 4 .
Stk 3. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af stk. 1 , beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. stk. 4 , eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 59 d, stk. 6 .
Stk 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg deltager 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog § 59 d, stk. 5 , og 1 medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer, jf. dog stk. 5 :
1) KL (Kommunernes Landsforening).
2) Fagbevægelsens Hovedorganisation.
3) Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Danske Handicaporganisationer.
Stk 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til sygedagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til søfarende deltager i stedet for de 2 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende.
Stk 6. § 50, stk. 4 , § 51, stk. 3 , § 52 a, stk. 5 , §§ 57 , 59 , 60 og 66-70 , § 72, stk. 1 og 8 , og § 74 finder anvendelse på behandling af klager efter stk. 1-3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her