Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon
    • Forord
  • DEL I. Institutionerne og retskilderne
  • KAPITEL 1. Baggrund og målsætninger
    • 1.Historisk udvikling
      • 1.1. De oprindelige traktater
      • 1.2. De første udvidelser af samarbejdet
      • 1.3. Fællesakten og brug af kvalificeret flertal i Rådet
      • 1.4. Maastrichttraktaten
      • 1.5. Udvidelserne i midten af 1990’erne
      • 1.6. Amsterdamtraktaten
      • 1.7. Nicetraktaten og udvidelsen mod øst
      • 1.8. Fra forfatningstraktaten til Lissabontraktaten
    • 2. EU-rettens karakteristika
    • 3. Unionens målsætninger og politikker
    • 4. Lidt om den anvendte terminologi og nummereringen af traktatbestemmelserne
    • 5. Vigtige kilder for EU-materiale
  • KAPITEL 2. Retsgrundlaget forDanmarks medlemskab af Den Europæiske Union
    • 1. Suverænitetsafgivelse og grundlovens § 20
    • 2. De danske ansøgninger om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber
    • 3. Opbygningen af traktatgrundlaget for Danmarks medlemskab
    • 4. Tiltrædelsesloven
      • 4.1. Lovens vedtagelse
      • 4.2. Tiltrædelseslovens opbygning og dens angivelse af de overladte beføjelser
      • 4.3. Ændring af tiltrædelsesloven i forbindelse med traktatændringer
      • 4.4. Tiltrædelsesloven på prøve − Maastrichtsagen og Lissabonsagen
  • KAPITEL 3. Institutionerne
    • 1. Unionens institutionelle system
    • 2. Kommissionen
      • 2.1. Sammensætning
      • 2.2. Udnævnelsesproceduren
      • 2.3. Uafhængighed
      • 2.4. Funktionsperiode og afskedigelse
      • 2.5. Kommissionens opgaver
      • 2.6. Nærmere om Kommissionens organisation
      • 2.7. Nærmere om kollegialitetsprincippet
      • 2.8. Nærmere om personellet
    • 3. Europa-Parlamentet
      • 3.1. Europa-Parlamentets organisation
        • 3.1.1. Det politiske plan
        • 3.1.2. Det administrative plan
      • 3.2. Europa-Parlamentets funktioner
    • 4. Rådet
      • 4.1. Sammensætning
      • 4.2. Formandskabet
      • 4.3. Stemmeregler i Rådet
        • 4.3.1. Udgangspunkt
        • 4.3.2. Stemmeregler gældende indtil den 1. november 2014
        • 4.3.3. Stemmeregler fra 1. november 2014
      • 4.4. Nærmere om mødeoffentlighed og dokumentoffentlighed i Rådet
    • 5. Det Europæiske Råd
    • 6. Domstolen, Retten og Personaleretten
      • 6.1. Dommerne
      • 6.2. Generaladvokaterne
      • 6.3. Organisation af Domstolen og Retten
        • 6.3.1. Domstolen
        • 6.3.2. Domstolens administration
        • 6.3.3. Retten
    • 7. Den Europæiske Ombudsmand
      • 7.1. Udnævnelse og uafhængighed
      • 7.2. Ombudsmandens kompetence
      • 7.3. Betingelser for realitetsbehandling
      • 7.4. Sagsbehandlingen ved ombudsmanden
  • KAPITEL 4. EU-retskilderne
    • 1. EU-retten – en særlig retsorden
    • 2. Retskilderne
      • 2.1. Traktaterne
      • 2.2. De afledte eller sekundære retsregler
        • 2.2.1. Forordninger
        • 2.2.2. Direktiver
        • 2.2.3. Afgørelser
        • 2.2.4. Henstillinger og udtalelser og andre ikke-bindende retsakter
      • 2.3. Traktater indgået af Unionen med tredjestater eller andre internationale organisationer
      • 2.4. Domspraksis
        • 2.4.1. Domstolens fortolkningsstil
        • 2.4.2. Brug af forarbejder i forbindelse med fortolkning af EU-retlige regler
        • 2.4.3. Betydningen af medlemsstaters erklæringer
      • 2.5. Retsgrundsætninger og grundrettigheder
      • 2.6. Retskildernes indbyrdes forhold
      • 2.7. Officielle adgange til retskilderne
  • KAPITEL 5. Hjemmel og lovgivningsprocedure
    • 1. Princippet om tildelte kompetencer, herunder kravet om hjemmel
    • 2. Grænser for institutionernes skøn ved valg og anvendelse af hjemmel
      • 2.1. Retsgrundsætningers og -princippers betydning ved valg af hjemmel
        • 2.1.1. Magtfordrejningsgrundsætningen
        • 2.1.2. Lighedsgrundsætningen
        • 2.1.3. Nærhedsprincippet
        • 2.1.4. Proportionalitetsprincippet
        • 2.1.5. Protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
        • 2.1.6. Beskyttelse af en berettiget forventning
      • 2.2. Grundrettigheder
        • 2.2.1. Særlige EU-retlige grundrettigheder
        • 2.2.2. Klassiske grundrettigheder
    • 3. De vigtigste hjemmelsbestemmelser
    • 4. Lovgivningsprocedurerne
      • 4.1. Kommissionens initiativmonopol og ret til at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag
        • 4.1.1. Overordnet om Kommissionens ret til at fremsætte lovforslag og om ret til at opfordre Kommissionen til at foreslå
        • 4.1.2. Kommissionens udarbejdelse af lovforslag
      • 4.2. Den almindelige lovgivningsprocedure efter at Kommissionen har fremsat sit forslag
      • 4.3. Særlige lovgivningsprocedurer
    • 5. Delegation af lovgivningskompetence og tildeling af gennemførelsesbeføjelser – Komitologi
    • 6. Den danske beslutningsprocedure
  • KAPITEL 6. EU-rettens virkning i national ret
    • 1.Indledning
    • 2. Umiddelbart anvendelig EU-ret
      • 2.1. Traktaten
      • 2.2. Forordninger
      • 2.3. Direktiver
      • 2.4. Afgørelser
      • 2.5. Generelle principper
      • 2.6. Internationale aftaler
      • 2.7. Det tidsmæssige aspekt
    • 3. Fortolkningsforpligtelsen
    • 4. EU-rettens forrang
    • 5. Tilbagebetaling af afgifter opkrævet i strid med EU-retten
    • 6. Medlemsstaternes erstatningsansvar
      • 6.1. Ansvarsbetingelserne
      • 6.2. Ansvarssituationerne
      • 6.3. Gennemførelse af erstatningskravet
      • 6.4. Ansvarets konsekvenser
    • 7. Krav til nationale processuelle regler
  • KAPITEL 7. Domstolskontrol
    • 1. Indledning
    • 2. Traktatbrudssøgsmålet
      • 2.1. Traktatbrudssøgsmålet med Kommissionen som sagsøger
        • 2.1.1. Den indledende procedure
        • 2.1.2. Søgsmålet ved Domstolen
        • 2.1.3. Dommen
        • 2.1.4. Manglende opfyldelse af en dom for traktatbrud
      • 2.2. Traktatbrudssøgsmålet med en medlemsstat som sagsøger
      • 2.3. Andre traktatbrudslignende søgsmål
    • 3. Annullationssøgsmålet
      • 3.1. Retsakter, der kan annulleres af Domstolen
      • 3.2. Hvem er berettiget til at anlægge et annullationssøgsmål?
        • 3.2.1. De privilegerede sagsøgere
        • 3.2.2. De semi-privilegerede sagsøgere
        • 3.2.3. Ikke-privilegerede sagsøgere
      • 3.3. Annullationsgrundene
        • 3.3.1. Inkompetence
        • 3.3.2. Væsentlige formelle mangler
        • 3.3.3. Overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse
        • 3.3.4. Magtfordrejning
      • 3.4. Søgsmålsfrist
      • 3.5. Dommen
    • 4. Passivitetssøgsmålet
    • 5. Præjudicielle afgørelser
      • 5.1. Formål
      • 5.2. Domstolens kompetence i forhold til national lovgivning
      • 5.3. Domstolens kompetence i forhold til unionsretlige regler
      • 5.4. Hvilke nationale »retter« kan forelægge en sag for Domstolen?
      • 5.5. Forelæggelsesret og -pligt − »kan-retter« og »skal-retter«
        • 5.5.1. Hvornår kan en ret forelægge et præjudicielt spørgsmål?
        • 5.5.2. Hvornår skal en ret forelægge et præjudicielt spørgsmål?
    • 6. Erstatningssøgsmålet
      • 6.1. Ansvar i og uden for kontrakt
      • 6.2. Ansvarsgrundlaget − en retsstridig adfærd
      • 6.3. Et økonomisk tab
      • 6.4. Årsagsforbindelse mellem retsstridig adfærd og tab
  • DEL II. Den frie bevægelighed
  • KAPITEL 8. Diskriminations- og restriktionsforbuddet
    • 1. Indledning
      • 1.1. Diskriminations- og/eller restriktionsforbud
      • 1.2. Forholdet til harmoniseringen
    • 2. Diskriminationsforbuddet
      • 2.1. Direkte og skjult diskrimination
      • 2.2. Art. 18 – generelle forbud mod forskelsbehandling grundet nationalitet
      • 2.3. Mestbegunstigelsesprincippet (Most favoured nation principle)
    • 3. Restriktionsforbuddet
    • 4. Traktatmæssige undtagelser
    • 5. Kravet om grænseoverskridende aktivitet
      • 5.1. Den hypotetiske vurdering efter art. 34
      • 5.2. Hindringer opstillet af oprindelseslandet ved udrejse og eksport
      • 5.3. Tidligere udøvelse af traktatsikrede rettigheder
      • 5.4. Bolig i udlandet og unionsborgerskabet
      • 5.5. National ret forbyder omvendt diskrimination
      • 5.6. Afgifter på varer der transporteres inden for landets grænser
      • 5.7. Beskyttelse af kerneindholdet af unionsborgerskabet
    • 6. Omvendt diskrimination
    • 7. De berettigede
    • 8. De forpligtede
      • 8.1. Afgrænsning af en »medlemsstat«
      • 8.2. Private
    • 9. Den territoriale anvendelse
  • KAPITEL 9. Varernes frie bevægelighed
    • 1. Indledning
      • 1.1. Afgiftsmæssige og ikke-afgiftsmæssige hindringer
      • 1.2. Definition af varer
      • 1.3. Varer hidhørende fra tredjelande
    • 2. Toldunionen samt forbuddet mod told og afgifter med tilsvarende virkning: art. 28 og 30
      • 2.1. Toldunionen. Begreb
      • 2.2. Forbuddet mod told og toldlignende afgifter
      • 2.3. Afgifter der ikke er omfattet af art. 30
        • 2.3.1. Interne afgifter
        • 2.3.2. Afgifter eller gebyrer som vederlag for erlagt ydelse
        • 2.3.3. Afgifter eller gebyrer påført som følge af EU-retlige krav
    • 3. Forbuddet mod diskriminerende interne afgifter: art. 110
      • 3.1. Generelle bemærkninger
      • 3.2. Art. 110, stk. 1 – diskriminerende afgifter
        • 3.2.1. Afgift på varer
        • 3.2.2. Diskriminationens form
        • 3.2.3. Ingen indenlandsk produktion
        • 3.2.4. Diskriminationstesten
      • 3.3. Art. 110, stk. 2 – protektionistiske afgifter
      • 3.4. Varer med oprindelse fra tredjelande
      • 3.5. Eksport
      • 3.6. Interne afgiftsordninger og de øvrige regler om fri bevægelighed
    • 4. Forbud mod indførelsesrestriktioner: art. 34
      • 4.1. Handelshindringsbegrebet
        • 4.1.1. Kvantitative indførelsesrestriktioner
        • 4.1.2. Foranstaltninger med tilsvarende virkning: Dassonville og Cassis de Dijon
        • 4.1.3. Udvidelse af handelshindringsbegrebet
        • 4.1.4. Indskrænkning af handelshindringsbegrebet: Keck
          • 4.1.4.1. Produktkrav samt krav til salgsformer
          • 4.1.4.2. Keck-doktrinens to led
          • 4.1.4.3. Foranstaltninger der hverken er produktkrav eller krav til salgsformer
        • 4.1.5. Sammenfatning
      • 4.2. Domstolens praksis: emneopdelt
        • 4.2.1. Reguleringen af betingelserne for import
        • 4.2.2. Krav til produktets indre og ydre kendetegn
          • 4.2.2.1. Krav til produktets sammensætning
          • 4.2.2.2. Forbehold af særlige betegnelser
          • 4.2.2.3. Krav til emballage og krav om mærkning
          • 4.2.2.4. Immaterialrettigheder
        • 4.2.3. Markedsføringsforbud
        • 4.2.4. Regulering af produktionen.
        • 4.2.5. Prisregulering
        • 4.2.6. Reklame- og markedsføringsregler
        • 4.2.7. Anvendelsesforeskrifter
        • 4.2.8. Regulering af distributionen i øvrigt
        • 4.2.9. Favorisering af indenlandsk produktion
    • 5. Forbud mod udførelsesrestriktioner: art. 35
    • 6. Lovlige ind- og udførelsesrestriktioner: art. 36 og Cassis de Dijon-doktrinen
      • 6.1. Forholdet mellem art. 36 og Cassis de Dijon-doktrinen
      • 6.2. Proportionalitetsprincippet
      • 6.3. Betydningen af harmonisering
      • 6.4. Hensynene efter Cassis de Dijon-doktrinen
        • 6.4.1. Hensynet til forbrugerbeskyttelsen
        • 6.4.2. God handelsskik
        • 6.4.3. Miljøhensyn
      • 6.5. Hensynene efter art. 36
        • 6.5.1. Menneskers og dyrs liv og sundhed
        • 6.5.2. Den offentlige sædelighed
        • 6.5.3. Den offentlige orden
        • 6.5.4. Den offentlige sikkerhed
        • 6.5.5. Beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret
          • 6.5.5.1. Indledning
          • 6.5.5.2. Diskriminerende lovgivning
          • 6.5.5.3. Konsumtionsprincippet og adgangen til parallelimport
          • 6.5.5.3.1. EU-rettens konsumtionsprincip
          • 6.5.5.3.2. Samtykkebetingelsen
          • 6.5.5.3.3. Konsekvensen af konsumtion
          • 6.5.5.4. Særligt om varemærkerettigheder
          • 6.5.5.4.1. Opdeling af varemærker
          • 6.5.5.4.2. Ompakning og ommærkning
          • 6.5.5.4.3. Parallelimportørens markedsføring
          • 6.5.5.5. Særligt om ophavsrettigheder
          • 6.5.5.6. Særligt om oprindelsesbetegnelser
    • 7. Statslige handelsmonopoler: art. 37
  • KAPITEL 10. Fri bevægelighed for personer
    • 1. Afgrænsning af emnet
    • 2. De umiddelbart berettigede personer
      • 2.1. Krav om et grænseoverskridende element
      • 2.2. Unionsborgere, familiemedlemmer og tredjelandsborgere
      • 2.3. Unionsborgerskabet
        • 2.3.1. Unionsborgerskabets betydning. Traktatens bestemmelser
        • 2.3.2. Unionsborgerskabets betydning for ligebehandlingsprincippet
          • 2.3.2.1. Særligt om Unionsborgerskabet og sociale ydelser.
          • 2.3.2.2. Begrænsninger i retten til adgang til sociale ydelser
        • 2.3.3. Unionsborgerskabets betydning for retten til indrejse og ophold
    • 3. Familiemedlemmer
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Ægtefæller
        • 3.2.1. Ægteskab og registreret partnerskab
        • 3.2.2. Nationalitet
        • 3.2.3. Fraskilte og separerede
        • 3.2.4. Samlevende
      • 3.3. Efterkommere
      • 3.4. Forældre
      • 3.5. Andre familiemedlemmer
      • 3.6. Krav om bolig?
    • 4. Nærmere om indholdet af rettighederne ved indrejse og ophold
      • 4.1. Forbud mod administrative formaliteter
      • 4.2. Retten til udrejse, indrejse og ophold
        • 4.2.1. Udrejse
        • 4.2.2. Indrejse
        • 4.2.3. Ophold
          • 4.2.3.1. Ophold under 3 måneders varighed
          • 4.2.3.2. Ophold over 3 måneders varighed
        • 4.2.4. Frist for registrering
      • 4.3. Retten til fortsat ophold i gæstelandet
        • 4.3.1. Særligt om familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat
        • 4.3.2. Retten til ubegrænset ophold i gæstelandet
          • 4.3.2.1. Retten til ubegrænset ophold i gæstelandet for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat
    • 5. Undtagelser til indrejse- og opholdsretten
  • KAPITEL 11. Arbejdskraftens frie bevægelighed
    • 1. Afgrænsning af emnet
      • 1.1. Traktatens bestemmelser
      • 1.2. Særligt om forholdet mellem TEUF art. 45, 49 og 56
    • 2. Den beskyttede personkreds
      • 2.1. Statsborgere i en medlemsstat
      • 2.2. Arbejdstageren
      • 2.3. Arbejdssøgende
      • 2.4. Arbejdsgiveren
      • 2.5. Kravet om et tilknytningsforhold til EU-retten
        • 2.5.1. Kravet om en grænseoverskridende økonomisk aktivitet
        • 2.5.2. Forholdet til oprindelseslandet
    • 3. Arbejdstagerens rettigheder
      • 3.1. Forbuddet mod direkte og skjult diskrimination
      • 3.2. Forbud mod restriktioner på adgangen til arbejdsmarkedet
      • 3.3. Sprogkundskaber
      • 3.4. Bopælskrav
      • 3.5. Ansættelsesvilkår
      • 3.6. Arbejdsretlige konflikter
      • 3.7. Andre forhold
    • 4. Sociale fordele
      • 4.1. Indledning
        • 4.1.1. De berettigede
        • 4.1.2. Definition af social fordel
        • 4.1.3. Særligt om studiestøtte
    • 5. Traktatmæssige undtagelser
      • 5.1. Hensynet til den offentlige orden m.v.
      • 5.2. Beskæftigelse i den offentlige administration
  • KAPITEL 12. Etableringsretten
    • 1. Indledning
    • 2. Art. 49’s anvendelsesområde
      • 2.1. De berettigede personer og selskaber
        • 2.1.1. Personer
        • 2.1.2. Selskaber
      • 2.2. Etableringsformer
        • 2.2.1. Primær etablering
        • 2.2.2. Sekundær etablering
          • 2.2.2.1. Minimumskrav til etablering
          • 2.2.2.2. Datterselskaber
          • 2.2.2.3. Valg af etableringsform
      • 2.3. Aktiviteter omfattet af art. 49
        • 2.3.1. Retten til at udøve erhvervsvirksomhed
        • 2.3.2. Særligt om personers etableringsret
        • 2.3.3. Særligt om etableringer i tredjelande
    • 3. Diskrimination af virksomheder
      • 3.1. Krav til selskabers hjemsted og hovedaktivitet
      • 3.2. Krav til selskabsdeltagerne/virksomhedsejere
      • 3.3. Krav til ledelse mv.
    • 4. Restriktionsforbuddets rækkevidde
      • 4.1. Hindringer for sekundær etablering
      • 4.2. Hindringer stillet af oprindelseslandet
      • 4.3. Autorisationskrav og anerkendelse af eksamensbeviser
      • 4.4. Mere generel anvendelse af restriktionsforbuddet
    • 5. Traktatmæssige begrænsninger i etableringsretten
      • 5.1. Offentlig myndighed
      • 5.2. Hensyn til den offentlige orden mv.
      • 5.3. Særligt om selskabers primære etablering
  • KAPITEL 13. Den fri udveksling af tjenesteydelser
    • 1. Indledning
    • 2. Den fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til TEUF art. 56
    • 3. Forholdet til andre regler om fri bevægelighed
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Nærmere om sondringen mellem TEUF art. 49 og TEUF art. 56
      • 3.3. Samtidig anvendelse af TEUF art. 49 og 56?
      • 3.4. Omgåelsessituationer
    • 4. Den berettigede personkreds
      • 4.1. Kravet om etablering
      • 4.2. Krav om en grænseoverskridende aktivitet.
    • 5. Begrebet tjenesteydelser
      • 5.1. Kravet om en økonomisk aktivitet
      • 5.2. Kravet om vederlag
      • 5.3. Tjenesteydelser inden for sundhedsområdet
    • 6. Rækkevidden af TEUF art. 56
      • 6.1. Forbud mod ikke-diskriminatoriske hindringer (restriktionsforbuddet)
        • 6.1.1. Forbuddets baggrund og indhold
      • 6.2. Diskriminerende hindringer og krav om etablering
      • 6.3. Autorisationskrav
      • 6.4. Totalt forbud mod udøvelsen af en aktivitet
      • 6.5. Særligt om spil og monopoler
      • 6.6. Særligt om udstationerede arbejdstagere ansat hos tjenesteyderen
        • 6.6.1. Nationale regler om mindsteløn og social sikring
        • 6.6.2. Kollektive kampskridt (fysisk blokade o. lign)
        • 6.6.3. Andre administrative foranstaltninger
      • 6.7. Restriktionsforbuddets rækkevidde
        • 6.7.1. Restriktionsbegrebet i forhold til diskriminationsbegrebet
        • 6.7.2. Restriktionsforbuddets juridiske kontekst og anvendelighed
          • 6.7.2.1. Udviklingen i retspraksis
          • 6.7.2.2. Formuleringernes overensstemmelse med praksis vedrørende TEUF art. 34
    • 7. Servicedirektivet
      • 7.1. Indledning
      • 7.2. Servicedirektivets anvendelsesområde
        • 7.2.1. Økonomiske aktiviteter
        • 7.2.3. Den berettigede personkreds
          • 7.2.3.1. Tjenesteyder
          • 7.2.3.2. Modtagere af tjenesteydelser
        • 7.2.4. Udtrykkelige undtagelser fra servicedirektivets anvendelsesområde
      • 7.3. Direktivets materielle regler vedrørende tjenesteydelser
        • 7.3.1. Tjenesteyderens rettigheder
          • 7.3.1.1. Kodiciferingen af restriktionsforbuddet
          • 7.3.1.2. Specifikke undtagelser til det generelle restriktionsforbud
          • 7.3.1.3. Andre specifikke undtagelser begrundet i hensynet til sikkerheden
          • 7.3.1.4. Proceduren efter art. 35
        • 7.3.2. Modtagerens rettigheder
        • 7.3.3. Tjenesteydelsens kvalitet
        • 7.3.4. Gennemsigtighed
        • 7.3.5. Medlemsstaternes gensidige forpligtelser
    • 8. Krav til forenkling af den nationale administration
  • KAPITEL 14. Kapitalens frie bevægelighed
    • 1. Hvorfor fri bevægelighed for kapital i det indre marked?
    • 2. Hvad er »kapitalbevægelser« og hvad er »betalinger« i TEUF art. 63’s forstand?
    • 3. Forbuddet mod restriktioner
      • 3.1. Restriktionsforbuddets rækkevidde
      • 3.2. Restriktionsforbuddet i praksis
    • 4. Undtagelserne til reglerne om kapitalens fri bevægelighed
      • 4.1. Den »almindelige« undtagelsesregel i TEUF art. 65
        • 4.1.1. National skattelovgivning, der sondrer mellem skatteydere mht. bopælssted eller kapitalanbringelse, TEUF art. 65, stk. 1, litra a
        • 4.1.2. Nationale foranstaltninger der hindrer overtrædelse af bl.a. nationale skatte- og afgiftsregler, TEUF art. 65, stk. 1, litra b
        • 4.1.3. En almindelig grænse for brug af undtagelserne − TEUF art. 65, stk. 3
      • 4.2. Undtagelser begrundet i tvingende almene hensyn
      • 4.3. Kapitalbevægelser og betalinger mellem medlemsstater og tredjestater
      • 4.4. Særlige undtagelser for bestemte medlemsstater
      • 4.5. Betalingsbalanceproblemer
    • 5. Direkte virkning − hvem kan støtte ret på og hvem forpligtes af reglen om kapitalens fri bevægelighed
    • 6. Forholdet til de øvrige »friheder« i TEUF
      • 6.1. Forholdet til den fri etableringsret
      • 6.2. Forholdet til tjenesteydelsernes fri bevægelighed
    • 7. Internationalt samarbejde og Den Økonomiske og Monetære Union
      • 7.1. Den Økonomiske og Monetære Union
      • 7.2. Samarbejdet i IMF og OECD
  • DEL III. Harmoniseringen – udvalgte emner
  • KAPITEL 15. Introduktion til harmonisering
    • 1. Hvad er »harmonisering«, og hvad er harmoniseringens historie?
    • 2. Harmoniseringsmetoder
    • 3. Nationale regler, der fraviger harmoniseringsforanstaltninger
    • 4. Nærhedsprincippet
    • 5. Nogle overordnede virkninger af harmonisering
    • 6. Harmoniseringsforanstaltningernes kvalitet
    • 7. Konkurrence mellem de nationale retssystemer
  • KAPITEL 16. EU-selskabsret
    • 1. Indledning
    • 2. Generelt om harmoniseringen
      • 2.1. Baggrund og målsætninger
        • 2.1.1. Realiseringen af etableringsretten
        • 2.1.2. Den mulige Delaware-effekt
        • 2.1.3. Industripolitiske målsætninger
      • 2.2. Status
      • 2.3. De omfattede selskabsformer
      • 2.4. En europæisk modellov
    • 3. Stiftelse og registrering af selskaber
    • 4. Aktieselskabers kapitalforhold
    • 5. Aktieselskabers struktur
      • 5.1. Baggrund for harmoniseringen
      • 5.2. Selskabers ledelse
        • 5.2.1. Ledelsesstrukturen
        • 5.2.2. Erstatningsansvar
        • 5.2.3. Tegningsret
      • 5.3. Generalforsamlingen
    • 6. Regnskab og revision
    • 7. Koncernret
    • 8. Omstrukturering af selskaber
      • 8.1. Fusion og spaltning
      • 8.2. Overtagelsestilbud
      • 8.3. Selskabers nationalitetsskifte
    • 9. Nye selskabsformer
      • 9.1. Europæiske Økonomiske Firmagrupper
      • 9.2. SE-statutten
      • 9.3. Andre selskabsformer
    • 10. Små og mellemstore virksomheder
  • KAPITEL 17. EU-skatteret
    • 1. Indledning
    • 2. Den fri bevægelighed og nationale skatter
      • 2.1. Begrænset skattepligtige personer
      • 2.2. Fuldt skattepligtige personer
      • 2.3. Beskatningen af faste driftssteder
      • 2.4. Fuldt skattepligtige selskaber og beskatning af udbytte
      • 2.5. Mestbegunstigelsesprincip
      • 2.6. Varernes og tjenesteydelsers frie bevægelighed
      • 2.7. Saglige grunde og tvingende almene hensyn
        • 2.7.1. Sammenhæng i beskatningsordningen
        • 2.7.2. Effektiv skattekontrol og værnsregler
        • 2.7.3. Territorial-princippet og hensynet til fordeling af beskatnings-kompetencen
      • 2.8. Traktatmæssige undtagelser
      • 2.9. Sociale bidrag
    • 3. Statsstøttereglerne og nationale skatter
    • 4. Harmoniseringen af national skatteret
      • 4.1. Generelt
      • 4.2. Beskatningen af grænseoverskridende aktiviteter
        • 4.2.1. Fusionsskattedirektivet
        • 4.2.2. Beskatningen af grænseoverskridende koncerner
        • 4.2.3. Personers grænseoverskridende aktiviteter
      • 4.3. Skatteunddragelse og skattekonkurrence
      • 4.4. Generel tilnærmelse af skattesystemerne
  • Kapitel 18. Tekniske forskrifter og standarder
    • 1. Indledning
    • 2. Informationsproceduredirektivet
      • 2.1. Notifikationspligtige forskrifter
      • 2.2. Proceduren efter notifikationen
      • 2.3. Virkningen af manglende notifikation
      • 2.4. Proceduren for nationale standarder
      • 2.5. Andre informationsprocedurer
    • 3. Harmoniseringen efter den nye metode
      • 3.1. Udviklingen af den »nye metode«
      • 3.2. Opbygningen af et direktiv
      • 3.3. Harmonisering gennem standarder
      • 3.4. Overensstemmelsesvurdering
    • 4. De harmoniserede områder
      • 4.1. Bygge- og anlægsmateriel
      • 4.2. Levnedsmidler
      • 4.3. Maskiner
    • 5. Håndhævelse af tekniske forskrifter på ikke-harmoniserede områder
  • Kapitel 19. Adgang til og anerkendelse
af uddannelse
    • 1. Indledning
    • 2. Det retlige grundlag i traktaten
      • 2.1. Domstolens praksis
      • 2.2. Hvilke uddannelser er omfattet af retten til lige adgang
    • 3. Retsstillingen efter forordning 492/2011
      • 3.1. Arbejdstagere (forordning 492/2011, art. 7, stk. 3)
      • 3.2. Arbejdstagerens efterkommere
      • 3.3. Særligt om studiestøtte
    • 4. Gensidig anerkendelse af uddannelser og andre kvalifikationer
      • 4.1. Introduktion
      • 4.2. Retsstillingen efter traktatens bestemmelser
        • 4.2.1. Tilfælde, hvor et erhverv udøves på permanent basis
        • 4.2.2. Tilfælde hvor et erhverv udøves på midlertidig basis
    • 5. Direktiv 2005/36 om gensidig anerkendelse af uddannelser
      • 5.1. Indledning
      • 5.2. Direktivets anvendelsesområde
        • 5.2.1. Generelle betragtninger
        • 5.2.2. Lovregulerede erhverv
        • 5.2.3. Den offentlige sektor
        • 5.2.4. Andre situationer
      • 5.3. Hvad indebærer anerkendelsen af uddannelsen
        • 5.3.1. Aktiviteter udøvet på en midlertidig basis
        • 5.3.2. Aktiviteter udført på permanent basis (etableringsretten)
        • 5.3.3. Tilfælde, hvor der ikke består en pligt til gensidig anerkendelse
          • 5.3.2.1. Udligningsforanstaltninger
      • 5.5. Særligt om vandelsattester m.v.
  • Nummerering af TEUF før og efter Amsterdam- og Lissabon-traktaterne
  • Litteraturfortegnelse
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

EU-Retten (6. udg.)

Af Karsten Engsig Sørensen , Poul Runge Nielsen og Jens Hartig Danielsen

Cover til: EU-Retten (6. udg.)

6. udgave

25. august 2014

  • e-ISBN: 9788757497274
  • p-ISBN: 9788757432213
  • Antal sider: 1004
  • Bogtype: Lærebog

I denne udgave af EU-retten har vi inddraget en ny medforfatter og som konsekvens heraf er der gennemført en større revision af bogen i forhold til bogens 5. udgave fra 2010. Vi har dog fortsat bestræbt os på at lave en fremstilling, der er pædagogisk nok til at fungere som lærebog, og som samtidig indeholder detaljer nok til at tilgodese praktikernes behov. Bogen er delt i tre dele. Den første del giver en generel introduktion til EU-retten, de to efterfølgende giver en grundig indføring i EU’s indre marked. Det indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital realiseres dels gennem TEUFs bestemmelser, dels gennem harmonisering af national lovgivning. Vi har bestræbt os på at give et dækkende billede af den retspraksis, der vedrører de mest centrale bestemmelser i TEUF. Det falder derimod udenfor formålet med denne bog at gennemgå den omfattende sektorharmonisering, der konkretiserer og supplerer denne retspraksis. Som konsekvens heraf fokuseres der i fremstillingen på nogle centrale problemstillinger, der knytter sig til harmoniseringen. Endvidere gennemgås harmoniseringen på få udvalgte områder. Formålet hermed er at illustrere, hvordan TEUFs regler og harmoniseringen af den nationale lovgivning supplerer hinanden ved realiseringen af det indre marked. Alle synspunkter i denne bog er personlige.

  • Bøger (Arkiv)
  • /
    Cover af EU-Retten
    EU-Retten
  • / 6. udg. 2014

EU-Retten (6. udg.)

  • 9. udgave - 26. januar 2025
  • 8. udgave - 7. januar 2022
  • 7. udgave - 19. januar 2019

Af Karsten Engsig Sørensen , Poul Runge Nielsen og Jens Hartig Danielsen

Cover af EU-Retten (6. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her