Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Forord
  • DEL I. Institutionerne og retskilderne (Side 27 – 257)
    • Kapitel 1. Baggrund og karakteristika (Side 29 – 49)
      • 1. Historisk udvikling
        • 1.1. De oprindelige traktater
        • 1.2. De første udvidelser af samarbejdet
        • 1.3. Fællesakten og brug af kvalificeret flertal i Rådet
        • 1.4. Maastrichttraktaten
        • 1.5. Udvidelserne i midten af 1990’erne
        • 1.6. Amsterdamtraktaten
        • 1.7. Nicetraktaten og udvidelsen mod øst
        • 1.8. Fra forfatningstraktaten til Lissabontraktaten
      • 2. EU-rettens karakteristika
      • 3. Unionens værdier, mål og politikker
      • 4. Udtræden af Unionen – Brexit
      • 5. Lidt om den anvendte terminologi og nummereringen af traktatbestemmelserne
      • 6. Vigtige kilder for EU-materiale
    • Kapitel 2. Retsgrundlaget for Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union (Side 51 – 62)
      • 1. Suverænitetsafgivelse og grundlovens § 20
      • 2. De danske ansøgninger om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber
      • 3. Opbygningen af traktatgrundlaget for Danmarks medlemskab
      • 4. Tiltrædelsesloven
        • 4.1. Lovens vedtagelse
        • 4.2. Tiltrædelseslovens opbygning og dens angivelse af de overladte beføjelser
        • 4.3. Ændring af tiltrædelsesloven i forbindelse med traktatændringer
        • 4.4. Tiltrædelsesloven på prøve – Højesterets domme i sagerne Maastricht, Lissabon og Ajos
    • Kapitel 3. Institutionerne (Side 63 – 100)
      • 1. Unionens institutionelle system
      • 2. Kommissionen
        • 2.1. Sammensætning
        • 2.2. Udnævnelsesproceduren
        • 2.3. Uafhængighed
        • 2.4. Funktionsperiode og afskedigelse
        • 2.5. Kommissionens opgaver
        • 2.6. Nærmere om Kommissionens organisation
        • 2.7. Nærmere om kollegialitetsprincippet
        • 2.8. Nærmere om personellet
      • 3. Europa-Parlamentet
        • 3.1. Europa-Parlamentets organisation
          • 3.1.1. Det politiske plan
          • 3.1.2. Det administrative plan
        • 3.2. Europa-Parlamentets funktioner
      • 4. Rådet
        • 4.1. Sammensætning
        • 4.2. Formandskabet
        • 4.3. Stemmeregler i Rådet
          • 4.3.1. Hovedreglen
          • 4.3.2. Stemmeregler, der var gældende indtil den 1. november 2014
          • 4.3.3. De nugældende stemmeregler
        • 4.4. Nærmere om mødeoffentlighed og dokumentoffentlighed i Rådet
      • 5. Det Europæiske Råd
      • 6. Domstolen og Retten
        • 6.1. Dommerne
        • 6.2. Generaladvokaterne
        • 6.3. Organisation af Domstolen og Retten
          • 6.3.1. Domstolen
          • 6.3.2. Domstolens administration
          • 6.3.3. Retten
      • 7. Den Europæiske Ombudsmand
        • 7.1. Udnævnelse og uafhængighed
        • 7.2. Ombudsmandens kompetence
        • 7.3. Betingelser for realitetsbehandling
        • 7.4. Sagsbehandlingen ved ombudsmanden
    • Kapitel 4. EU-retskilderne (Side 101 – 124)
      • 1. EU-retten – en særlig retsorden
      • 2. Retskilderne
        • 2.1. Traktaterne
        • 2.2. De afledte eller sekundære retsregler
          • 2.2.1. Forordninger
          • 2.2.2. Direktiver
          • 2.2.3. Afgørelser
          • 2.2.4. Henstillinger og udtalelser og andre ikke-bindende retsakter
        • 2.3. Traktater indgået af Unionen med tredjestater eller andre internationale organisationer
        • 2.4. Retspraksis
          • 2.4.1. Domstolens fortolkningsstil
          • 2.4.2. Brug af forarbejder i forbindelse med fortolkning af EU-retlige regler
          • 2.4.3. Betydningen af medlemsstaters erklæringer
        • 2.5. Retsprincipper og grundrettigheder
        • 2.6. Retskildernes indbyrdes forhold
        • 2.7. Officielle adgange til retskilderne
    • Kapitel 5. Hjemmel og lovgivningsprocedure (Side 125 – 158)
      • 1. Princippet om tildelte kompetencer, herunder kravet om hjemmel
      • 2. Grænser for institutionernes skøn ved valg og anvendelse af hjemmel
        • 2.1. Retsprincippers og grundrettigheders betydning ved valg af hjemmel
          • 2.1.1. Magtfordrejningsprincippet
          • 2.1.2. Lighedsprincippet
          • 2.1.3. Nærhedsprincippet
          • 2.1.4. Proportionalitetsprincippet
          • 2.1.5. Protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
          • 2.1.6. Beskyttelse af en berettiget forventning
        • 2.2. Grundrettigheder
          • 2.2.1. Særlige EU-retlige grundrettigheder
          • 2.2.2. Klassiske grundrettigheder
      • 3. De vigtigste hjemmelsbestemmelser
      • 4. Lovgivningsprocedurerne
        • 4.1. Kommissionens initiativmonopol og retten til at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag
          • 4.1.1. Overordnet om Kommissionens ret til at fremsætte lovforslag og om retten til at opfordre Kommissionen til at foreslå
          • 4.1.2. Kommissionens udarbejdelse af lovforslag
        • 4.2. Den almindelige lovgivningsprocedure efter at Kommissionen har fremsat sit forslag
        • 4.3. Særlige lovgivningsprocedurer
      • 5. Delegation af lovgivningskompetence og tildeling af gennemførelsesbeføjelser – Komitologi
      • 6. Den danske beslutningsprocedure
    • Kapitel 6. EU-rettens virkning i national ret (Side 159 – 211)
      • 1. Indledning
      • 2. Fortolkningspligten
        • 2.1. Pligtens oprindelse
        • 2.2. Hvilke nationale regler skal fortolkes konformt med hvilke EU-retlige regler?
        • 2.3. Pligtens rækkevidde
      • 3. Umiddelbart anvendelig EU-ret
        • 3.1. Traktaten
        • 3.2. Forordninger
        • 3.3. Direktiver
          • 3.3.1. Direktivers umiddelbare anvendelighed
          • 3.3.2. Horisontal effekt
          • 3.3.3. Afgrænsningen af en »medlemsstat«
          • 3.3.4. Betingelserne for umiddelbar anvendelighed
        • 3.4. Afgørelser
        • 3.5. Charteret om grundlæggende rettigheder
        • 3.6. Generelle principper
        • 3.7. Internationale aftaler
        • 3.8. Det tidsmæssige aspekt
      • 4. EU-rettens forrang
        • 4.1. Forrangsprincippets indførelse
        • 4.2. Konflikter med nationale grundlove
        • 4.3. Processuelle aspekter af gennemførelsen af forrangsprincippet
      • 5. Tilbagebetaling af afgifter opkrævet i strid med EU-retten
      • 6. Medlemsstaternes erstatningsansvar
        • 6.1. Ansvarsbetingelserne
        • 6.2. Ansvarssituationerne
        • 6.3. Gennemførelse af erstatningskravet
    • Kapitel 7. Domstolskontrol (Side 213 – 257)
      • 1. Indledning
      • 2. Traktatbrudssøgsmålet
        • 2.1. Traktatbrudssøgsmålet med Kommissionen som sagsøger
          • 2.1.1. Den indledende procedure
          • 2.1.2. Søgsmålet ved Domstolen
          • 2.1.3. Dommen
          • 2.1.4. Manglende opfyldelse af en dom for traktatbrud
        • 2.2. Traktatbrudssøgsmålet med en medlemsstat som sagsøger
        • 2.3. Andre traktatbrudslignende søgsmål
      • 3. Annullationssøgsmålet
        • 3.1. Retsakter, der kan annulleres af EU-Domstolen
        • 3.2. Hvem er berettiget til at anlægge et annullationssøgsmål?
          • 3.2.1. De privilegerede sagsøgere
          • 3.2.2. De semi-privilegerede sagsøgere
          • 3.2.3. Ikke-privilegerede sagsøgere
        • 3.3. Annullationsgrundene
          • 3.3.1. Inkompetence
          • 3.3.2. Væsentlige formelle mangler
          • 3.3.3. Overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse
          • 3.3.4. Magtfordrejning
        • 3.4. Søgsmålsfrist
        • 3.5. Dommen
      • 4. Passivitetssøgsmålet
      • 5. Præjudicielle afgørelser
        • 5.1. Formål
        • 5.2. Domstolens kompetence i forhold til national lovgivning
        • 5.3. Domstolens kompetence i forhold til unionsretlige regler
        • 5.4. Hvilke nationale »retter« kan forelægge en sag for Domstolen?
        • 5.5. Forelæggelsesret og -pligt − »kan-retter« og »skal-retter«
          • 5.5.1. Hvornår kan en ret forelægge et præjudicielt spørgsmål?
          • 5.5.2. Hvornår skal en ret forelægge et præjudicielt spørgsmål?
      • 6. Erstatningssøgsmålet
        • 6.1. Ansvar i og uden for kontrakt
        • 6.2. Ansvarsgrundlaget − en retsstridig adfærd
        • 6.3. Et økonomisk tab
        • 6.4. Årsagsforbindelse mellem retsstridig adfærd og tab
  • DEL II. Den frie bevægelighed (Side 259 – 669)
    • Kapitel 8. Diskriminations- og restriktionsforbuddet (Side 261 – 303)
      • 1. Indledning
        • 1.1. Diskriminations- og/eller restriktionsforbud
        • 1.2. Forholdet til harmoniseringen
      • 2. Diskriminationsforbuddet
        • 2.1. Direkte og skjult diskrimination
        • 2.2. Art. 18 – generelt forbud mod forskelsbehandling grundet nationalitet
        • 2.3. Mestbegunstigelsesprincippet (Most favoured nation principle)
      • 3. Restriktionsforbuddet
      • 4. Traktatmæssige undtagelser
      • 5. Kravet om grænseoverskridende aktivitet
        • 5.1. Hindringer opstillet af oprindelseslandet ved udrejse og eksport
        • 5.2. Tidligere udøvelse af traktatsikrede rettigheder
        • 5.3. Bolig i udlandet og unionsborgerskabet
        • 5.4. Afgifter på varer der transporteres inden for landets grænser
        • 5.5. Unionsborgerskabet
      • 6. Omvendt diskrimination
      • 7. De berettigede
      • 8. De forpligtede
        • 8.1. Afgrænsning af en »medlemsstat«
        • 8.2. Private
      • 9. Den territoriale anvendelse
    • Kapitel 9. Varernes frie bevægelighed (Side 305 – 456)
      • 1. Indledning
        • 1.1. Afgiftsmæssige og ikke-afgiftsmæssige hindringer
        • 1.2. Definition af varer
        • 1.3. Varer hidhørende fra tredjelande
      • 2. Toldunionen samt forbuddet mod told og afgifter med tilsvarende virkning: art. 30
        • 2.1. Toldunionen. Begreb
        • 2.2. Forbuddet mod told og toldlignende afgifter
        • 2.3. Afgifter der ikke er omfattet af art. 30
          • 2.3.1. Interne afgifter
          • 2.3.2. Afgifter eller gebyrer som vederlag for erlagt ydelse
          • 2.3.3. Afgifter eller gebyrer påført som følge af EU-retlige krav
      • 3. Forbuddet mod diskriminerende interne afgifter: art. 110
        • 3.1. Generelle bemærkninger
        • 3.2. Art. 110, stk. 1 – diskriminerende afgifter
          • 3.2.1. Afgift på varer
          • 3.2.2. Diskriminationens form
          • 3.2.3. Ingen indenlandsk produktion
          • 3.2.4. Diskriminationstesten
        • 3.3. Art. 110, stk. 2 – protektionistiske afgifter
        • 3.4. Varer med oprindelse fra tredjelande
        • 3.5. Eksport
        • 3.5. Sammenfatning om told og afgifter
      • 4. Forbud mod indførelsesrestriktioner: art. 34
        • 4.1. Handelshindringsbegrebet
          • 4.1.1. Kvantitative indførelsesrestriktioner
          • 4.1.2. Foranstaltninger med tilsvarende virkning: Dassonville og Cassis de Dijon
          • 4.1.3. Udvidelse af handelshindringsbegrebet
          • 4.1.4. Indskrænkning af handelshindringsbegrebet: Keck
            • 4.1.4.1. Produktkrav samt krav til salgsformer
            • 4.1.4.2. Keck-doktrinens to led
            • 4.1.4.3. Foranstaltninger der hverken er produktkrav eller krav til salgsformer
          • 4.1.5. Sammenfatning
        • 4.2. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.2.1. Reguleringen af betingelserne for import
          • 4.2.2. Krav til produktets indre og ydre kendetegn
            • 4.2.2.1. Krav til produktets sammensætning
            • 4.2.2.2. Forbehold af særlige betegnelser
            • 4.2.2.3. Krav til emballage og krav om mærkning
            • 4.2.2.4. Immaterialrettigheder
          • 4.2.3. Markedsføringsforbud
          • 4.2.4. Regulering af produktionen
          • 4.2.5. Prisregulering
          • 4.2.6. Reklame- og markedsføringsregler
          • 4.2.7. Anvendelsesforskrifter
          • 4.2.8. Regulering af distributionen i øvrigt
          • 4.2.9. Favorisering af indenlandsk produktion
      • 5. Forbud mod udførelsesrestriktioner: art. 35
      • 6. Lovlige ind- og udførelsesrestriktioner: art. 36 og Cassis de Dijon-doktrinen
        • 6.1. Forholdet mellem art. 36 og Cassis de Dijon-doktrinen
        • 6.2. Proportionalitetsprincippet
        • 6.3. Betydningen af harmonisering
        • 6.4. Hensynene efter Cassis de Dijon-doktrinen
          • 6.4.1. Hensynet til forbrugerbeskyttelsen
          • 6.4.2. God handelsskik
          • 6.4.3. Miljøhensyn
        • 6.5. Hensynene efter art. 36
          • 6.5.1. Menneskers og dyrs liv og sundhed
          • 6.5.2. Den offentlige sædelighed
          • 6.5.3. Den offentlige orden
          • 6.5.4. Den offentlige sikkerhed
          • 6.5.5. Beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret
            • 6.5.5.1. Indledning
            • 6.5.5.2. Diskriminerende lovgivning
            • 6.5.5.3. Konsumptionsprincippet og adgangen til parallelimport
              • 6.5.5.3.1. EU-rettens konsumptionsprincip
              • 6.5.5.3.2. Samtykkebetingelsen
              • 6.5.5.3.3. Konsekvensen af konsumption
            • 6.5.5.4. Særligt om varemærkerettigheder
              • 6.5.5.4.1. Opdeling af varemærker
              • 6.5.5.4.2. Ompakning og ommærkning
              • 6.5.5.4.3. Parallelimportørens markedsføring
            • 6.5.5.5. Særligt om ophavsrettigheder
            • 6.5.5.6. Særligt om oprindelsesbetegnelser
      • 7. Statslige handelsmonopoler: art. 37
    • Kapitel 10. Retten til indrejse og ophold (Side 457 – 491)
      • 1. Fri bevægelighed for forskellige personkredse
        • 1.1. Reglernes udvikling
        • 1.2. Fri bevægelighed i forhold til lande uden for EU
        • 1.3. Planen for det følgende
      • 2. Opholdsdirektivets anvendelsesområde
        • 2.1. Krav om et grænseoverskridende element
        • 2.2. De berettigede
          • 2.2.1. Unionsborgere
          • 2.2.2. Familiemedlemmer
            • 2.2.2.1. Ægtefæller og registrerede partnere
            • 2.2.2.2. Efterkommere
            • 2.2.2.3. Forældre
          • 2.2.2.4. Andre familiemedlemmer
      • 3. Retten til udrejse og indrejse
        • 3.1. Udrejse
        • 3.2. Indrejse
        • 3.3. Grænsekontrol og Schengen-reglerne
      • 4. Retten til ophold
        • 4.1. Ophold under tre måneders varighed
        • 4.2. Ophold over tre måneders varighed
        • 4.3. Retten til fortsat ophold i gæstelandet
        • 4.4. Retten til ubegrænset ophold i gæstelandet
      • 5. Alternativt opholdsgrundlag
        • 5.1. Udvidet opholdsret for børn og deres forældre
        • 5.2. Opholdsret for familie til unionsborgere, der aldrig er flyttet
        • 5.3. Opholdsret ved tilbagevenden til egen medlemsstat
        • 5.4. Opholdsret ved nationalitetsskift
      • 6. Undtagelser til indrejse- og opholdsretten
    • Kapitel 11. Unionsborgernes øvrige rettigheder (Side 493 – 520)
      • 1. Indledning
      • 2. Politiske og konsulære rettigheder
      • 3. Beskyttelse af kerneindholdet af unionsborgerskabet
      • 4. Retten til fri bevægelighed: Diskriminations- og restriktionsforbuddet
        • 4.1. Generelt om unionsborgernes rettigheder under ophold
          • 4.1.1. Grundlaget for rettigheder – traktaten og opholdsdirektivet
          • 4.1.2. Opholdsret som betingelse for andre rettigheder
          • 4.1.3. En praksis under udvikling
        • 4.2. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.2.1. Ret til sociale ydelser
            • 4.2.1.1. Erhvervsdrivende (og deres familie)
            • 4.2.1.2. Ikke-erhvervsdrivende (og deres familie)
            • 4.2.1.3. Arbejdssøgende
          • 4.2.2. Særligt om studiestøtte
            • 4.2.2.1. Erhvervsaktives (og deres families) adgang til studiestøtte
            • 4.2.2.2. Ikke-erhvervsaktives adgang til studiestøtte
          • 4.2.3. Navneregler
    • Kapitel 12. Arbejdskraftens frie bevægelighed (Side 521 – 552)
      • 1. Afgrænsning af emnet
      • 2. Den beskyttede personkreds
        • 2.1. Arbejdstageren
        • 2.2. Arbejdstagerens familie
        • 2.3. Arbejdssøgende
        • 2.4. Andre med en retlig interesse
        • 2.5. Kravet om en grænseoverskridende aktivitet
      • 3. De forpligtede
      • 4. Arbejdstagerens rettigheder
        • 4.1. Forbuddet mod direkte og skjult diskrimination
        • 4.2. Forbud mod restriktioner på adgangen til arbejdsmarkedet
        • 4.3. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.3.1. Adgang til beskæftigelse
          • 4.3.2. Ansættelsesvilkår
          • 4.3.3. Andre forhold
      • 5. Traktatmæssige undtagelser
        • 5.1. Hensynet til den offentlige orden mv.
        • 5.2. Beskæftigelse i den offentlige administration
    • Kapitel 13. Etableringsretten (Side 553 – 599)
      • 1. Indledning
      • 2. De berettigede personer og selskaber
        • 2.1. Personer
        • 2.2. Selskaber
      • 3. Etablering omfattet af art. 49
        • 3.1. Primær etablering
        • 3.2. Sekundær etablering
          • 3.2.1. Minimumskrav til etablering
          • 3.2.2. Datterselskaber
          • 3.2.3. Valg af etableringsform
        • 3.3. Særligt om etableringer i tredjelande
      • 4. Diskriminations- og restriktionsforbuddet
        • 4.1. Diskriminationsforbuddet
        • 4.2. Restriktionsforbuddet
        • 4.3. Særligt om personers etableringsret
        • 4.4. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.4.1. Krav til selskabers hjemsted og hovedaktivitet
          • 4.4.2. Krav til selskabsdeltagerne/virksomhedsejere
          • 4.4.3. Krav til ledelse mv.
          • 4.4.4. Hindringer for sekundær etablering
          • 4.4.5. Hindringer stillet af oprindelseslandet
          • 4.4.6. Autorisationskrav og anerkendelse af eksamensbeviser
          • 4.4.7. Særligt om grænseoverskridende omstruktureringer af selskaber
      • 5. Traktatmæssige begrænsninger i etableringsretten
        • 5.1. Offentlig myndighed
        • 5.2. Hensyn til den offentlige orden mv.
    • Kapitel 14. Den frie udveksling af tjenesteydelser (Side 601 – 644)
      • 1. Indledning
      • 2. Nærmere om begrebet »tjenesteydelser« og afgrænsningen af art. 56 i forhold til de øvrige friheder
        • 2.1. Tjenesteydelsesbegrebet
        • 2.2. Afgrænsning i forhold til art. 45 og 49
      • 3. De berettigede
        • 3.1. Tjenesteydelsen
        • 3.2. Tjenesteyderen og dennes familie
        • 3.3. Modtageren af tjenesteydelser
        • 3.4. Kravet om grænseoverskridende aktivitet
      • 4. Diskriminations- og restriktionsforbuddet
        • 4.1. Diskriminationsforbuddet
        • 4.2. Restriktionsforbuddet
          • 4.2.1. Testen anvendt for restriktioner
          • 4.2.2. Kravet om påvirkning af markedsadgangen
        • 4.3. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.3.1. Bopæls- og etableringskrav
          • 4.3.2. Autorisationskrav
          • 4.3.3. Udstationering af medarbejdere
          • 4.3.4. Tjenesteydelser på sundhedsområdet
          • 4.3.5. Særligt om afgifter på tjenesteydelser
          • 4.3.6. Hasardspil
    • Kapitel 15. Kapitalens frie bevægelighed (Side 645 – 669)
      • 1. Hvorfor fri bevægelighed for kapital i det indre marked?
      • 2. Hvad er »kapitalbevægelser« og hvad er »betalinger« i TEUF art. 63’s forstand?
      • 3. Forbuddet mod restriktioner
        • 3.1. Restriktionsforbuddets rækkevidde
        • 3.2. Restriktionsforbuddet i praksis
      • 4. Undtagelserne til reglerne om kapitalens frie bevægelighed
        • 4.1. Den »almindelige« undtagelsesregel i TEUF art. 65
          • 4.1.1. National skattelovgivning, der sondrer mellem skatteydere mht. bopælssted eller kapitalanbringelse, TEUF art. 65, stk. 1, litra a
          • 4.1.2. Nationale foranstaltninger der hindrer overtrædelse af bl.a. nationale skatte- og afgiftsregler, TEUF art. 65, stk. 1, litra b
          • 4.1.3. En almindelig grænse for brug af undtagelserne − TEUF art. 65, stk. 3
        • 4.2. Undtagelser begrundet i tvingende almene hensyn
        • 4.3. Kapitalbevægelser og betalinger mellem medlemsstater og tredjestater
        • 4.4. Særlige undtagelser for bestemte medlemsstater
        • 4.5. Betalingsbalanceproblemer
      • 5. Direkte virkning − hvem kan støtte ret på og hvem forpligtes af reglen om kapitalens fri bevægelighed
      • 6. Forholdet til de øvrige »friheder« i TEUF
        • 6.1. Forholdet til den frie etableringsret
        • 6.2. Forholdet til tjenesteydelsernes frie bevægelighed
      • 7. Internationalt samarbejde og Den Økonomiske og Monetære Union
        • 7.1. Den Økonomiske og Monetære Union
        • 7.2. Samarbejdet i IMF og OECD
  • DEL III. Harmoniseringen – udvalgte emner (Side 671 – 931)
    • Kapitel 16. Introduktion til harmonisering (Side 673 – 689)
      • 1. Hvad er »harmonisering«, og hvad er harmoniseringens historie?
      • 2. Harmoniseringsmetoder
      • 3. Nationale regler, der fraviger harmoniseringsforanstaltninger
      • 4. Nærhedsprincippet
      • 5. Nogle overordnede virkninger af harmonisering
      • 6. Harmoniseringsforanstaltningernes kvalitet
      • 7. Konkurrence mellem de nationale retssystemer
    • Kapitel 17. Tekniske forskrifter og standarder (Side 691 – 730)
      • 1. Indledning
      • 2. Informationsproceduredirektivet
        • 2.1. Notifikationspligtige forskrifter
          • 2.1.1. Hvad udgør en teknisk forskrift?
          • 2.1.2. Hvornår skal medlemsstaterne notificere?
        • 2.2. Proceduren efter notifikationen
        • 2.3. Virkningen af manglende notifikation
        • 2.4. Proceduren for nationale standarder
        • 2.5. Andre informationsprocedurer
      • 3. Harmoniseringen efter den nye metode
        • 3.1. Udviklingen af den »nye metode«
        • 3.2. Opbygningen af et direktiv
        • 3.3. Harmonisering gennem standarder
        • 3.4. Overensstemmelsesvurdering
      • 4. De harmoniserede områder
        • 4.1. Bygge- og anlægsmateriel
        • 4.2. Levnedsmidler
        • 4.3. Maskiner
      • 5. Håndhævelse af tekniske forskrifter på ikke-harmoniserede områder
    • Kapitel 18. Adgang til og anerkendelse af uddannelse (Side 731 – 752)
      • 1. Indledning
      • 2. Den traktatfæstede adgang til uddannelse
        • 2.1. Unionens kompetence
        • 2.2. Domstolens praksis
        • 2.3. Hvilke uddannelser er omfattet af retten til lige adgang
      • 3. Adgang til uddannelse i henhold til forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen
        • 3.1. Arbejdstagerens adgang til uddannelse ifølge art. 7, stk. 3
        • 3.2. Arbejdstagerens børns adgang til uddannelse ifølge art. 10
      • 4. Gensidig anerkendelse af uddannelser og andre kvalifikationer
        • 4.1. Sammenhængen mellem adgang til uddannelse, gensidig anerkendelse af uddannelse og personers frie bevægelighed
        • 4.2. Traktatbestemmelser om gensidig anerkendelse af uddannelse
          • 4.2.1. Uddannelsen ønskes brugt i forbindelse med fast ophold i medlemsstaten
          • 4.2.2. Uddannelsen ønskes brugt i forbindelse med midlertidigt ophold i medlemsstaten
      • 5. Direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
        • 5.2. Direktivets anvendelsesområde
        • 5.3. Hvad indebærer anerkendelsen af uddannelsen?
          • 5.3.1. Erhverv udøvet i forbindelse med midlertidigt ophold i medlemsstaten – tjenesteydelser
          • 5.3.2. Erhverv udøvet i forbindelse med i forbindelse med fast ophold i medlemsstaten – etablering
        • 5.4. Særligt om vandelsattester mv.
    • Kapitel 19. Servicedirektivet (Side 753 – 784)
      • 1. Indledning
      • 2. Servicedirektivets anvendelsesområde
        • 2.1. Omfattede tjenesteydelser
        • 2.2. Hvilken type hindringer omfattes?
        • 2.3. Kravet om grænseoverskridende aktivitet
      • 3. Tjenesteydernes etableringsret
        • 3.1. Centrale begreber
        • 3.2. Tilladelsesordninger
        • 3.3. Forbudte krav
        • 3.4. Krav der skal evalueres
      • 4. Fri udveksling af tjenesteydelser
        • 4.1. Retten til fri udveksling af tjenesteydelser
        • 4.2. Modtagerens rettigheder
      • 5. Tjenesteydelsens kvaliteter
      • 6. Krav til medlemsstaternes administration
    • Kapitel 20. EU-selskabsret (Side 785 – 841)
      • 1. Indledning
      • 2. Generelt om harmoniseringen
        • 2.1. Baggrund og målsætninger
          • 2.1.1. Realiseringen af etableringsretten
          • 2.1.2. Den mulige Delaware-effekt
          • 2.1.3. Erhvervspolitiske målsætninger
        • 2.2. Status
        • 2.3. De omfattede selskabsformer
        • 2.4. En europæisk modellov
      • 3. Stiftelse og registrering af selskaber
      • 4. Aktieselskabers kapitalforhold
      • 5. Aktieselskabers struktur
        • 5.1. Baggrund for harmoniseringen
        • 5.2. Selskabers ledelse
          • 5.2.1. Ledelsesstrukturen
          • 5.2.2. Ledelsens pligter og erstatningsansvar
          • 5.2.3. Tegningsret
        • 5.3. Generalforsamlingen
      • 6. Regnskab og revision
      • 7. Koncernret
      • 8. Omstrukturering af selskaber
        • 8.1. Fusion og spaltning
        • 8.2. Overtagelsestilbud
        • 8.3. Selskabers grænseoverskridende omdannelser
      • 9. Nye selskabsformer
        • 9.1. Europæiske Økonomiske Firmagrupper
        • 9.2. SE-statutten
        • 9.3. Andre selskabsformer
      • 10. Små og mellemstore virksomheder
    • Kapitel 21. EU-skatteret (Side 843 – 911)
      • 1. Indledning
      • 2. Den frie bevægelighed og nationale skatter
        • 2.1. Begrænset skattepligtige personer
        • 2.2. Beskatning ved til- og fraflytning
          • 2.2.1. Justering af den skattepligtige indkomst ved til- og fraflytning
          • 2.2.2. Exitbeskatning
        • 2.3. Beskatningen af faste driftssteder
        • 2.4. Særligt om beskatning af selskaber og udbytte
          • 2.4.1. Beskatning af selskaber med udenlandske ejere eller aktiviteter
          • 2.4.2. Beskatning af udbytte
        • 2.5. Mestbegunstigelsesprincip
        • 2.6. Varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed
        • 2.7. Saglige grunde og tvingende almene hensyn
          • 2.7.1. Sammenhæng i beskatningsordningen
          • 2.7.2. Effektiv skattekontrol og værnsregler
          • 2.7.3. Territorialprincippet og hensynet til fordeling af beskatnings-kompetencen
        • 2.8. Traktatmæssige undtagelser
        • 2.9. Sociale bidrag
      • 3. Statsstøttereglerne og nationale skatter
      • 4. Harmoniseringen af national skatteret
        • 4.1. Generelt
        • 4.2. Beskatningen af grænseoverskridende aktiviteter
          • 4.2.1. Fusionsskattedirektivet
          • 4.2.2. Beskatningen af grænseoverskridende koncerner
          • 4.2.3. Personers grænseoverskridende aktiviteter
        • 4.3. Skatteunddragelse og skattekonkurrence
        • 4.4. Generel tilnærmelse af skattesystemerne
    • Kapitel 22. Harmonisering baseret på hjemlandskontrol (Side 913 – 931)
      • 1. Indledning
      • 2. Udvikling af harmoniseringen baseret på hjemlandskontrol
      • 3. Udstedelse af tilladelse mv.
        • 3.1. Betingelserne for at udstede tilladelsen
        • 3.2. Tilknytningskrav
      • 4. Gensidig anerkendelse af tilladelser mv.
        • 4.1. Konsekvensen af gensidig anerkendelse
        • 4.2. Fravigelser fra udgangspunktet om gensidig anerkendelse
      • 5. Håndhævelse af andre regler i værtslandet
      • 6. Suspension og tilbagekaldelse af tilladelser
  • Nummerering af TEUF før og efter Amsterdam- og Lissabontraktaterne
  • Litteraturfortegnelse
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

EU-Retten (7. udg.)

Af Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen

Cover til: EU-Retten (7. udg.)

7. udgave

19. januar 2019

  • e-ISBN: 9788771982572
  • p-ISBN: 9788757438277
  • Antal sider: 979
  • Bogtype: Lærebog

Bogen er delt i tre dele. Den første del giver en generel introduktion til EU-retten, de to efterfølgende giver en grundig indføring i EU’s indre marked. Det indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjene-steydelser og kapital realiseres dels gennem TEUFs bestemmelser, dels gennem harmonisering af national lovgivning. Vi har bestræbt os på at give et dækkende billede af den retspraksis, der vedrører de mest centrale bestemmelser i TEUF. Det falder derimod uden for formålet med denne bog at gennemgå den omfattende sektorharmonisering, der konkretiserer og supplerer denne retspraksis. Som konsekvens heraf fokuseres der i fremstillingen på nogle centrale problemstillinger, der knytter sig til har-moniseringen. Endvidere gennemgås harmoniseringen på få udvalgte om-råder. Formålet hermed er at illustrere, hvordan TEUFs regler og harmoni-seringen af den nationale lovgivning supplerer hinanden ved realiseringen af det indre marked.

  • Bøger (Arkiv)
  • /
    Cover af EU-Retten
    EU-Retten
  • / 7. udg. 2019

EU-Retten (7. udg.)

  • 9. udgave - 26. januar 2025
  • 8. udgave - 7. januar 2022
  • 6. udgave - 25. august 2014

Af Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen

Cover af EU-Retten (7. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her